Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Afghanistan. Da ansøgeren var 5-6 år gammel udrejste han sammen med sin familie fra Afghanistan til Iran, hvor han boede, indtil han var 15 år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter de personer, som har slået hans far ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans familie flyttede fra Afghanistan til Iran, da ansøgeren var omkring 5-6 år gammel, efter ansøgerens far havde været oppe og slås med nogle ukendte personer. Da ansøgeren var 15 år, flyttede han og familien tilbage til Afghanistan. Ansøgerens far og farbrødre talte om at dele den jord, som de fælles havde arvet. De skændtes, idet farbrødrene ikke mente, at ansøgerens far havde ret til jorden, som de havde passet, mens faren havde opholdt sig i Iran. Mens ansøgeren og familien boede hos den ældste farbror, vågnede ansøgeren en nat ved at huset brændte. Da ansøgeren og ansøgerens mor kom udenfor, så de ansøgerens far ligge på jorden dræbt af skud. Ansøgerens farbror og ægtefælle var ikke hjemme, men kom hjem den efterfølgende dag, hvor ansøgerens far blev begravet. Efter den sidste ceremoni rådede ansøgerens farbror ansøgerens mor til at rejse tilbage til Iran, idet han mente, at familien risikerede at blive dræbt, hvis de blev. Familien rejste til Iran, hvoraf ansøgeren flygtede til Europa. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der er 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarernes betydning. Det bemærkes, at ansøgerens forklaring om sin fars død og baggrunden herfor ikke fremkom i ansøgningsskemaet, men først under en senere forklaring for Udlændingestyrelsen. Ansøgerens forklaring herom fremtræder allerede på denne baggrund ikke troværdig. Nævnet har ved denne vurdering været opmærksom på ansøgerens unge alder og begrænsede skolegang. Flygtningenævnet finder samtidig anledning til at bemærke, at selv om dele af ansøgerens forklaring om faderens død og baggrunden herfor kunne lægges til grund, så vil dette ikke kunne begrunde en beskyttelsesstatus for ansøgeren efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han ikke havde nogen uoverensstemmelse eller personlig konflikt med faderens brødre eller andre ukendte gerningsmænd til drabet. Det hører i den forbindelse med i billedet, at nævnet på baggrund af ansøgerens oplysninger finder det helt usandsynligt, at ildspåsættelsen af farbrødrenes hus og drabet på faderen skulle være foranstaltet af farbrødrene eller en af disse. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter Bacha Bazi, som han under sit ophold i Danmark har læst om på internettet, ligesom han frygter, at forskellige oprørsgrupper vil forsøge at rekruttere ham. Flygtningenævnet tiltræder, at heller ikke ansøgerens frygt for Bacha Bazi, som han aldrig har haft nogen kontakt til, eller hans generelle frygt for rekruttering til forskellige oprørsgrupper kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/84/STR
