Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter sin farbror og dennes familie, Taliban, kuchierne, Daesh og myndighederne. Ansøgeren har endvidere henvist til de generelle forhold for etniske hazaraer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans farbror og dennes familie begyndte at chikanere ansøgeren og ansøgerens familie efter ansøgerens fars død. Myndighederne og den manglende sikkerhed i Afghanistan var skyld i farens død. Farbroren ville have, at ansøgerens mor skulle gifte sig med ham og overdrage alle ansøgerens fars ejendele til ham. Ansøgerens farbror udsatte ansøgerens mor for overgreb og vold, ligesom han ikke lod ansøgerens mor og lillesøster forlade bopælen. Ansøgerens farbror slog ansøgeren, herunder når ansøgeren forsøgte at forsvare sin familie. Ansøgeren frygter Taliban, Daesh og kuchierne, som man kunne risikere at blive stoppet af, når man forlod landsbyen. Ansøgeren har ligeledes været udsat for chikane fra pashtunerne, fordi han er etnisk hazara. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, selvom han efter det oplyste kun er 15 år gammel. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, ligesom han har været i stand til på fuldt betryggende vis at forklare om sit asylmotiv og sin baggrund. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgerens forklaring om at være blevet chikaneret og udsat for vold af sin farbror og dennes familie i Afghanistan til grund. Ansøgeren har imidlertid forklaret uoverensstemmende om omfanget af denne chikane og vold, idet han under oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har forklaret detaljeret om, at farbroren ikke har slået ham så ofte, og at farbrorens børn truede ham, men ikke slog, mens ansøgeren senere har forklaret, at han blev slået meget og ofte af farbroren og af dennes familie. Ansøgeren har endvidere forklaret uoverensstemmende om omfanget af de trusler, som farbroren fremsatte, idet han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han ikke kendte til indholdet af truslerne, mens han for nævnet har forklaret, at det var trusler på livet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund at måtte lægge til grund, at ansøgeren vel har været udsat for vold og chikane fra farbroren og dennes familie, men at der ikke er tale om forhold af en sådan karakter og intensitet, at det er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring været opmærksom på hans unge alder og begrænsede skolemæssige baggrund. Det er således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra farbroren eller dennes familie ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker vedrørende ansøgerens forklaring om, at han frygter Kuchierne, Taliban, Daesh og myndighederne, at ansøgeren tillige har oplyst, at han aldrig har oplevet individuelle konflikter med nogen af disse. Under hensyn hertil og til, at den generelle sikkerhedssituation i Wardak-provinsen ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for asylbegrundende overgreb, kan heller ikke ansøgerens generelle frygt for Kuchierne, Taliban, Daesh og myndighederne give grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har endelig forklaret, at pashtunere har sagt til ham på gaden, at de håbede, at alle hazaraer ville dø. Heller ikke dette forhold kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet Flygtningenævnet herved har lagt vægt på, at chikanerierne ikke er fulgt op af nogen form for handlinger, og at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren skulle være konkret og individuelt forfulgt som følge af sin etnicitet. Det hører i den forbindelse med i vurderingen, at ansøgeren kom fra en hazara landsby, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke har oplevet andre fra landsbyen modtage tilsvarende trusler. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan risikerer individuel forfølgelse omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/83/STR
