Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tarakhil og sunni-muslim fra [en mindre by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sine fætre på grund af en jordkonflikt. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans fætre har slået ansøgerens far og bror ihjel på grund af en konflikt om noget jord, som ansøgerens far og brødre havde arvet. Ansøgerens fætre var uenige i den måde, jorden var blevet fordelt på i arv. En dag opstod der slagsmål mellem ansøgerens far, bror og fætre. Dagen efter slagsmålet om morgenen vågnede ansøgeren op til, at hans far og bror var blevet slået ihjel ved et skud i brystet. Efter begravelsen flyttede ansøgeren og hans mor, svigerinde og brors to børn hjem til ansøgerens morbror. Under opholdet hos morbroren blev familien opsøgt af ansøgerens fætre. Fætrene arbejdede sammen med Taliban. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL og de generelle problemer i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at ISIL er mange steder i Afghanistan, og at ISIL slår folk ihjel. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylbehandling uanset hans alder. Flygtningenævnet lægger vægt på, at han under nævnsmødet generelt har svaret sammenhængende og relevant på de stillede spørgsmål og på en måde, der viste, at han forstod svarenes betydning. Nævnet har tillige noteret sig, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet finder, at ansøgeren på flere væsentlige og faktuelle spørgsmål har forklaret divergerende, og at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret først, at hans far og storebror blev dræbt i marken og senere, at de blev dræbt hjemme om natten. Ansøgeren har videre forklaret og flere gange gentaget, at hans fætre kom og sagde, at jorden var deres, at de kom op at slås med ansøgerens far og storebror, og der kom nogle fra landsbyen og mæglede mellem dem. De var alle til stede. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at der kom nogle folk og skilte dem ad. Forespurgt, om der blev mæglet mellem dem, svarede ansøger, at det gjorde der ikke. Ansøgeren har endvidere forklaret, at konflikten havde stået på ca. 1 år, mens han under mødet i dag har forklaret, at jordkonflikten også pågik, da han som 7 årig skulle begynde skolen. Ansøger har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans mor fandt ligene af faren og storebroren, at drabene fandt sted 1 måned før hans udrejse, og at der ikke skete noget i løbet af den måned. Ansøger forklarede efterfølgende, at hans fætre og Taliban opsøgte ham en nat på hans morbrors bopæl, men ansøgers morbror gemte ham. De var vågne, fordi de vidste, at de ville komme og dræbe ansøgeren – de eftersøgte ansøgeren både dag og nat. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at det var ham og hans mor, der fandt hans far og storebror og opdagede, at de var blevet skudt. Fætrene kendte huset godt og vidste, hvor ansøgerens far sov. I den efterfølgende måned, inden hans udrejse, kom fætrene efter ansøger om natten og hele tiden, men ansøgers morbror hjalp med at gemme ham. Han blev gemt væk 4 – 5 gange. Senere under samtalen forklarede ansøgeren, at det kun var om natten, at fætrene og Taliban kom efter ham, og at hans morbror gemte ham et andet sted hver nat, ligesom han forklarede, at farbrødrene og fætrene ikke besøgte hans familie og ikke talte sammen, og at han ikke havde set dem, inden konflikten begyndte. Ansøgeren forklarede endvidere først, at fætrene kom efter ham om aftenen efter drabene og senere, at han blev opsøgt første gang 2 – 3 dage efter drabet på faren og broren. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han 2 - 5 dage efter drabet på faren og broren fik at vide, at fjenderne havde meldt sig ind i Taliban. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at en nabo havde fortalt ham det, og at Taliban var sammen med fætrene den nat, ansøgerens far og bror blev dræbt. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han opdagede, at fætrene var Taliban, da han som 7 årig var på vej til skole og så dem i traditionel Taliban beklædning. Nævnet finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke ved, hvad hans farbrødre og fætre hedder, at han ikke har kunnet forklare, hvor han blev gemt i morbrorens hus, hvor han angivelig boede i 1 måned og efter sin forklaring på nævnsmødet i dag blev skjult ca. 10 gange. Nævnet finder videre, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han, der efter sin forklaring ikke havde set fætrene før konflikten og ikke ville kunne genkende dem på gaden, har forklaret, at han ikke har gået i skole, fordi han, da han skulle begynde i skolen, på vejen så fætrene, der var maskerede i ansigtet og havde våben med, hvorefter han vendte om, da han vidste, at de ville slå ham. Nævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens far og storebror skulle være blevet skudt i hjemmet om natten, uden at nogen har hørt noget, og at farbroren og fætrene ved den lejlighed skulle have sparet hans liv, når fætrene angiveligt vil slå hele familien ihjel. Nævnet finder det endelig påfaldende, at ansøgeren angiveligt blev sendt af sted fra Afghanistan af sin onkel uden nogen forklaring, råd og/eller instruktioner. Sammenfattende finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. afgh/2017/82/DMO
