Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra byen [navngiven by], Laghman-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af en Taliban-kommandant ved navn […]. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han [i] juli 2013 blev ansat som politibetjent i Afghan Local Police (ALP), hvor han indledningsvis gennemgik et kursus af en måneds varighed. Ansøgerens opgaver bestod herefter i kontrol ved et tjekpoint ved [navn på tjekpost], der er beliggende omkring fem kilometer fra det centrale [hjemby]. Som konkret opgave skulle ansøgeren beskytte indbyggerne, ligesom han skulle tjekke for vejsidebomber. I januar 2014 under en kontrol blev ansøgeren ramt af en vejsidebombe, der var rettet mod ham. I henholdsvis marts og september 2014 blev ansøgerens bror og far, der også var medlemmer af ALP, dræbt af vejsidebomber. Faren var forud herfor flere gange blevet truet telefonisk, idet han var lokal politimand. Omkring to måneder efter farens død blev ansøgeren forsøgt dræbt, da der blev udløst en bombe placeret omkring otte meter fra en juicebutik, hvor ansøgerens ofte handlede. I august/september 2015 advarede ansøgerens nabo, der var svoger til en politibetjent i efterretningstjenesten, om, at en Taliban-kommandant ved navn […] ville dræbe ansøgeren. Det skyldtes, at ansøgeren havde overdraget sin fars mobiltelefon til politiet i [hjembyen]. Telefonen indeholdt en indtalt besked fra Taliban om, at nogle navngivne talebanere havde dræbt ansøgerens bror, hvilket havde ført til, at fire talebanere var blevet anholdt af politiet. Ansøgeren besluttede herefter at udrejse af Afghanistan, idet myndighederne ikke ville være i stand til at beskytte ham mod […]. Ansøgeren fik herefter udstedt et afghansk nationalitetspas, som han anvendte ved udrejsen til Iran. Herefter mistede ansøgeren passet. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer konsistent og selvoplevet, ligesom den findes bestyrket af de fremlagte fotos og den øvrige dokumentation. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens far har været kommandant i lokalpolitiet i Laghman-provinsen og øverste leder af dette politi i [hjembyen] og omliggende distrikter, og at såvel ansøgeren selv som hans bror også var ansat i lokalpolitiet. Nævnet lægger endvidere til grund, at faren og broren begge blev dræbt af vejsidebomber rettet mod dem, og at ansøgeren selv har været udsat for attentatforsøg, der ikke kan afvises at være rettet mod ham, og at han kort før sin udrejse har afleveret belastende oplysninger om navngivne talebanere til efterretningstjenesten, og at disse oplysninger er blevet lækket til Taliban. Nævnet lægger endvidere til grund, at såvel broren som navnlig faren var højtprofilerede i området som martyrer, ligesom familien må vurderes som værende i Talibans søgelys. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være konkret og individuel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, mens betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke findes opfyldt. På baggrund af de aktuelle baggrundsoplysninger om sikkerhedssituationen i Afghanistan, specielt sammenholdt med ansøgerens særlige profil som polititjenestemand og hans fars fremtrædende rolle inden for samme korps, findes betingelserne for at kunne henvise ansøgeren til at tage ophold noget andet sted i Afghanistan som internt flugtalternativt ikke på nuværende tidspunkt at være opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/76/nke
