Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Faryab-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har nægtet at samarbejde med dem. Derudover frygter ansøgeren den afghanske regering og regeringens soldater, idet der ofte er konflikter mellem pashtunerne og den afghanske regering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans bopæl blev opsøgt af syv-ni personer med tilknytning til Taliban i 2015. De sagde til ansøgerens far, at de ville have, at ansøgeren skulle deltage i jihad sammen med dem, og at deres kommandant havde beordret dem til samle landsbyens unge mænd. Ansøgerens far nægtede at imødekomme deres krav, hvorefter han og ansøgeren blev udsat for fysiske overgreb. Taliban tog herefter ansøgeren med til et mørkt rum, hvor han igen blev udsat for fysiske overgreb. Dagen efter talte han med en imam, som spurgte ham, om han ville udføre hellig krig. Ansøgeren frygtede for sit liv og accepterede derfor at udføre hellig krig. Ansøgeren fik at vide, at han skulle være selvmordsbomber for Taliban efter Eid, og samme aften kørte to personer fra Taliban ham hjem til familiens bopæl. Ansøgeren fortalte sin far, hvad der var sket, og dagen efter arrangerede faren ansøgerens udrejse gennem en menneskesmugler. Ansøgeren flygtede to dage efter, at Taliban havde løsladt ham. To dage efter flugten ringede ansøgerens mor og fortalte, at Taliban havde opsøgt familiens bopæl og slået faren ihjel, fordi de ikke kunne finde ansøgeren. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Omkring en måned efter sin indrejse i Danmark, har ansøgeren fået at vide, at hans ene søster er blevet taget af regeringssoldater, fordi hun er pashtun. Flygtningenævnet kan i det væsentligste lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til lokalområdet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 findes ikke opfyldt. Flygtningenævnet finder imidlertid efter en vurdering af baggrundsoplysningerne, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan, for eksempel i Kabul. Ansøgeren har selv forklaret, at han ikke har haft noget individuelt udestående med myndigheder. Flygtningenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er en mand i den arbejdsduelige alder, og i øvrigt er personligt uprofileret i forhold til Taliban. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/72/SOL
