Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Jaghori i Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af familierne til tre personer, som han mistænkes for at have hjulpet Taliban med at kidnappe. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter Taliban, idet Taliban har slået hans farbror ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han, sammen med tre andre personer, kørte til byen [A]. Ansøgeren stod af i et pashtunsk område for at hente nogle penge fra en pashtun, som skyldte ham penge. Da han kom hjem, fortalte hans forældre, at de var blevet opsøgt af fem personer, som spurgte efter ham. Kort tid efter blev ansøgeren opsøgt af de samme fem personer. Personerne bandt ansøgerens hænder og tog ham med til en basar. Områdets leder var til stede i basaren, og han fortalte ansøgeren, at en chauffør havde set ansøgeren tale med to pashtunere i det pashtunske område. Lederen fortalte ansøgeren, at de tre personer, som ansøgeren havde fulgtes med, var blevet kidnappet, og beskyldte ansøgeren for at have udleveret de tre personer til de to pashtunere. Familierne til de tre personer truede med at slå ansøgeren ihjel, og de slog ansøgeren, indtil han mistede bevidstheden. Da ansøgeren kom til bevidstheden igen, var han hos sine forældre, og hans far sagde til ham, at han skulle flygte fra området. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter forekommer usandsynlig og ikke selvoplevet. Det forekommer blandt andet påfaldende og stærkt usandsynligt, at han på baggrund af en hændelse, som forekommer at være dagligdags, skulle blive beskyldt for at stå bag forsvindingen af de tre personer og i den forbindelse blive udsat for vold. Det bemærkes yderligere i den forbindelse, at ansøgeren var i stand til at oplyse navnet på den ene af de to mulige pashtunske gerningsmænd, og at volden med ansøgeren fandt sted ganske kort efter, at de tre personer måtte være savnet. Herved bemærkes endvidere, at ansøgeren har forklaret, at der ikke var mobildækning i området. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgerens familie efter ansøgerens flugt blev i området uden repressalier for så vidt angår ægtefælle og forældre, indtil ligene blev fundet og for så vidt angår farbroren efter det oplyste frem til i dag, uanset at sidstnævnte var den person, som havde indestået for, at ansøgeren var til rådighed. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevende til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfatter af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2017/71/SOL
