Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som har forsøgt at presse ham til at få en Taliban-kommandants nevø ansat i de afghanske specialstyrker, hvilket han undlod at gøre. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra 2008 gjorde tjeneste som premierløjtnant i den afghanske specialenhed […] hjemmehørende i Kabul. Enhedens opgave var at opspore potentielle selvmordsbombere og andre med uhensigtsmæssige aktiviteter og nedkæmpe dem, inden de fik held til at udføre deres opgave. En ukendt dag før [slutningen af] enten 2013 eller 2014 blev ansøgeren opsøgt af en gammel mand, der ville have ansøgeren til at sørge for, at Taliban-kommadant [C]s nevø blev optaget i ansøgerens specialstyrker. Ansøgeren bad om henstand nogle dage med at opfylde hans ønske. [I slutningen af] 2013 eller 2014 blev ansøgeren pludselig beskudt i Kabul af ca. 15 skud, hvoraf 2 skud ramte ham; et i ryggen ved venstre skulder og et i venstre side. Ansøgeren faldt om og slog hovedet i asfalten. Ansøgeren var bevidstløs i 45 dage og troede, at han skulle dø. Lægerne havde afskrevet ham, og hans enhed havde erklæret ham for død. Ansøgeren kom imidlertid til sig selv, og han ville hurtigt i gang med arbejdet igen og tog sin uniform på, da han forlod hospitalet. Efter 8 måneders rekonvalescens begyndte ansøgeren igen på arbejdet i sin enhed. Taliban opdagede dette og ringede og truede ham mange gange, flere end 10 gange. Ansøgeren troede først, at det var hans venner, der lavede sjov med ham. Ansøgeren vidste, at det var alvor, da en person ringede og oplyste, at de ikke havde haft held med at slå ham ihjel første gang, men at de ikke ville fejle anden gang. Ansøgeren udrejste to-tre måneder senere sammen med sin lillebror [A]. Ansøgeren skulle først afvikle sit arbejde, skaffe penge og finde en agent. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret udetaljeret og divergerende. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål med tilknytning til sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft den militære karriere, herunder været medlem af specialstyrkeenheden […], som ansøgeren har forklaret. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har et meget ringe kendskab til militære forhold, herunder til militær rang samt våben, og at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for de mest elementære forhold vedrørende sin egen militærtjeneste, herunder hvilke enheder, han har været tilknyttet, eller hvilke træfninger han har haft med fjenden. Flygtningenævnet kan herved ikke lægge de fremlagte fotos, herunder et foto af en person på et kontor iført uniform og med navneskiltet ”[ansøgerens navn]” og teksten ”specialenhed”, til grund som dokumentation for ansøgerens påståede militære karriere. Nævnet har herved lagt vægt på, at flere af fotografierne forekommer opstillede, og at flere af fotografierne kan være fra internettet, hvilket ansøgeren har erkendt. Derudover er det vanskeligt at se, hvorvidt ansøgeren optræder på fotografierne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren i kraft af sin militære karriere skulle være profileret, herunder har optrådt på TV, eller at han er blevet skudt af Taliban, fordi han undlod at efterkomme Talibans ønske. Vedrørende divergenserne i ansøgerens forklaring har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rang i enheden ved sin udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår han sidste gang modtog trusler inden udrejsen fra Afghanistan. Til oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at han modtog truslen ca. 1 måned før udrejsen, Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han modtog truslen 2-3 og 3-4 måneder før udrejsen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han modtog truslen få dage før udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om konflikten med Taliban vedrørende ansættelse af en person i militæret. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at han blev opsøgt af to navngivne Taliban medlemmer, og at han skulle ansætte personen kommandant [C]. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af en af kommandant [C]s mænd, som han ikke kunne navngive, og at han skulle ansætte kommandant [C]s nevø. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror, der også har søgt om asyl i Danmark (sagsnr. […]), har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt personerne fra Taliban, der kontaktede ansøgeren, var beslægtede med ansøgeren og ansøgerens bror. Ansøgerens bror har i asylskema [fra starten af] 2016 samt de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at Taliban-medlemmerne var fjernere slægtninge, hvilket ansøgeren har afvist. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge vægt på, at ansøgerens bror for nævnet har forklaret, at Taliban-medlemmerne ikke var slægtninge men blot fra deres landsby. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv forekommer konstrueret og utroværdig, og at ansøgeren dermed ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/7/LAJ
