Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra […], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban, fordi de beskylder ham for at have givet oplysninger til myndighederne om en bombe, som de havde placeret under en bro nær hans bopæl. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de afghanske myndigheder, idet de mistænker ham for at være en del af Taleban, fordi de beskylder ham for at have lokket politiet i et baghold, da de ankom til broen for at undersøge bomben. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han på en ukendt dato omkring [vinteren] 2015 så to talebanere under en bro, som lå omkring 20 til 25 meter fra hans bopæl. De to talebanere opførte sig mistænkeligt. De gjorde tegn til ham, så han forstod, at han skulle gå ind i sit hus. Den følgende morgen fandt ansøgeren en del af en nedgravet dunk med ledninger cirka en og en halv meter under broens underside. Broen udgør en del af hovedvejen mellem Kabul og ansøgerens distrikt […], og broen spænder over en flod på syv til otte meter i bredden. Ansøgeren anmeldte samme dag bomben til det lokale politi i landsbyen. Ansøgeren tog derefter over til sin moster, som bor 15 minutters gang fra hans bopæl. Omkring 20 minutter efter at ansøgeren var ankommet på hans mosters bopæl, opstod der skyderi ved broen. Omkring otte til ti minutter efter at skyderiet ophørte, ringede ansøgerens far og fortalte, at der havde været skyderier mellem politiet og Taleban ved broen, hvorved fire politifolk var blevet slået ihjel, og seks politifolk var blevet såret, ligesom en talebaner var blevet slået ihjel og fire talebanere var blevet såret. Ansøgerens far oplyste videre, at både Taleban og politiet havde spurgt, hvor ansøgeren var henne. Ifølge ansøgerens far beskyldte Taleban ham for at have meldt dem til politiet, fordi de havde placeret en bombe under broen. Myndighederne beskyldte ligeledes ansøgeren for at have lokket politiet i et baghold ved broen. Senere samme dag ringede ansøgerens morbror til ham. Morbroren bad ansøgeren om at komme hen til ham. Ansøgeren forklarede yderligere om det passerede til morbroren. Morbroren mente, at ansøgerens liv var i fare, hvorfor morbroren den efterfølgende dag tog ansøgeren klædt i kvindetøj med til Kabul, hvorfra han havde arrangeret ansøgerens illegale udrejse med agent den følgende morgen kl. 04.00 til Pakistan. Ansøgeren har videre oplyst, at ansøgeren for omkring 2 år siden overvejede at deltage i en demonstration mod myndighedernes drab på uskyldige civile, men ansøgeren undlod at deltage, idet han havde hørt, at nogle deltagere under demonstrationen var blevet slået ihjel. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen på centrale punkter er usandsynlig og divergerende, og derfor må anses for at konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det forekommer usandsynligt, at talebanere har placeret en bombe under en bro 20 til 25 meter fra ansøgerens og hans families bopæl, selvom de blev opdaget af ansøgeren, og at de derpå blot har forladt stedet. Det kan heller ikke anses for sandsynligt at bomben let kunne ses af ansøgeren, da han næste dag forlod bopælen, idet en del af den dunk, som bomben var placeret i, stak op af noget sand, og at der stak ledninger op af dunken. Nævnet finder det i øvrigt utroværdigt, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt, hverken før eller efter anmeldelsen til politiet, har oplyst sin familie om bomben tæt på bopælen. Der henses i den forbindelse til, at ansøgeren efter sin forklaring har indgivet anmeldelsen til politiet netop for at sikre sin familie. Flygtningenævnet anser det endvidere for usandsynligt, at de afghanske myndigheder angiveligt skulle mistænke ansøgeren for at være spion for Taleban eller i øvrigt at stå i ledtog med Taleban på baggrund af ansøgerens anmeldelse til politiet af Talebans placering af bomben og den efterfølgende ildkamp mellem myndighederne og Taleban ved bomben. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om den dunk, som bomben var placeret i. Han har under samtale med Udlændingestyrelsen forklaret, at bomben lå i en vanddunk. Over for nævnet har han derimod forklaret, at bomben lå i en grøn benzindunk. Foreholdt divergensen, har ansøgeren forklaret, at en benzindunk også kan anvendes som vanddunk, efter at dunken er blevet renset. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om morbrorens telefoniske henvendelse til ansøgeren, da han opholdt sig hos sin moster. Under asylsamtale med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at morbroren allerede vidste, da han ringede til ansøgeren, at ansøgeren var i fare på grund af bomben, og fordi myndighederne og Taleban havde opsøgt ansøgerens far på bopælen og spurgt efter ansøgeren kort tid efter ildkampens ophør. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at morbroren ikke sagde noget om årsagen til, at han ringede til ansøgeren og bad ham komme hen til sig. Flygtningenævnet finder det i øvrigt ikke troværdigt, at både talebanere og myndigheder har henvendt sig til ansøgerens familie på bopælen kort tid efter, at de havde skudt mod hinanden ved broen. Flygtningenævnet finder derefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/67 /LRN
