Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse B-status til en mandlig statsborger fra afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Afghanistan etnisk pashtun og sunni muslim fra [en landsby], [området], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive hvervet af Taliban og tvunget til at udføre Jihad. Ansøgeren har oplyst, at Taliban har henvendt sig til hans far og bedt om, at ansøgeren skulle tilslutte sig dem. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den forekommer konsistent. Herefter lægger nævnet til grund, at ansøgeren aktivt er søgt rekrutteret ved, at Taliban fysisk er mødt op på bopælen, hvor de opfordrede ansøgerens far til, at få sønnen til frivilligt at melde sig, inden for en kortere frist og i samme forbindelse truede med, at han i modsat fald ville blive afhentet. Herefter udrejste ansøgeren. Efter baggrundsoplysningerne om området […], hvor ansøgeren kommer fra, og oplysningerne om Talibans fremgangsmåder ved rekruttering finder nævnet, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i Talibans søgelys og risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der findes ikke grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/66/JOV
