Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Afghanistan, etnisk hazara og shia muslim fra [en by], Wardak, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, da ansøger har været i slagsmål med et af deres medlemmer. Ansøgeren har oplyst, at han en måned, før han kom til Danmark, havde været med sin morbror på marked i Kompagni, og var på vej hjem i bil. På vejen hjem samlede ansøgeren først to drenge op, der boede i hans landsby. Længere henne af vejen samlede ansøgeren en mand op. Manden havde seks-syv sække med. Manden fortalte, at der var gødning i sækkene. Da ansøgeren kom til det sted, hvor manden skulle af, bad manden om at blive kørt videre to gange. Ansøgeren kom til et hus for enden af en vej. Da ansøger holdt stille, slog manden ansøger i ansigtet, så ansøgeren faldt ud af bildøren. Manden tog derefter de to drenge, og gennede dem ind i en bygning, som manden låste udefra. Manden kom derefter tilbage, og begyndte at slå ansøgeren. Ansøgerens morbror slog manden med et hjulnøgle, og manden faldt om. Ansøgerens morbror lukkede derefter de to drenge ud, som straks løb mod deres landsby. Ansøgeren begyndte at læsse mandens sække af bilen, og så, at der var våben i dem. Idet ansøgeren læssede af, kom bevæbnede mænd til syne fra husets bagside, og begyndte at skyde efter ansøgeren og hans morbror. De løb begge derfra, og mod deres landsby. Da ansøgeren og hans morbror kom til landsbyen, så de en stor menneskemængde foran ansøgerens hus. De fik at vide, at de to drenge havde beskyldt ansøgeren og hans morbror for at ville sælge dem til Taliban. Ansøgerens morbror talte i telefon med ansøgerens mor, som sagde, at de ikke skulle komme hjem. Ansøgeren og hans morbror tog tilbage til Kompagni, hvor de var omkring klokken 18.30. Ansøgerens morbror talte med ansøgeren mor, som fortalte, at ansøgerens far var blevet hentet af tre-fire Taliban-folk, og at de ikke skulle komme hjem. Tidligt næste morgen ringede ansøgerens morbror igen, og talte med ansøgerens mor, som fortalte, at ansøgerens far var blevet skudt af Taliban. Ansøgeren tog herefter til Nimrouz med sin morbror, som arrangerede udrejsen af Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes, idet den på væsentlige punkter forekommer utroværdig, usandsynlig og indeholder divergenser. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at Talibaneren steg ud af bilen, inden han blev voldelig mens han i asylsamtalen og for Flygtningenævnet har forklaret, at manden allerede slog, mens de stadig sad i bilen. Ansøgeren har videre i oplysnings- og motivsamtalen og for nævnet forklaret, at han i mandens sække så et eller flere geværer, mens han under asylsamtalen har forklaret, at det eneste våben, han så i sækkene, var en pistol af mærket Colt. Han har endvidere blandt andet forklaret divergerende om, på hvilket tidspunkt under forløbet Talibankrigerne dukkede op og begyndte at skyde. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/65/JOV
