Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive tilbageholdt, skadet eller dræbt af Taliban, fordi hans bror [A] har arbejdet for ISAF. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans bror [A] har arbejdet for ISAF i en ukendt periode i flere ukendte provinser. [A] har båret våben. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv forklaret, at [A’s] arbejde for ISAF ledte til, at familien modtog et trusselsbrev. Ansøgeren har ikke læst dette trusselsbrev, men ansøgerens far har fortalt om brevet. Det næste der skete var, at [A] på vej hjem fra arbejde blev stoppet af 3-6 personer på motorcykel nogle minutters gang fra ansøgerens families bopæl. En af personerne sagde, at [A] skulle stoppe med at arbejde for myndighederne. [A] sagde ja til at stoppe med at arbejde for myndighederne og fik derefter lov til at gå. [A] fortalte om hændelsen til ansøgeren og den øvrige familie samme aften. På et tidspunkt herefter opsøgte Taliban familiens bopæl omkring midnat. Taliban affyrede omkring fem skud ind på husets mur. Ansøgerens forældre og hans to mindre søskende var hjemme, men ingen kom til skade ved episoden. Ansøgeren og [A] var ikke hjemme under episoden. Ansøgerens far ringede til ansøgeren samme aften, og ansøgeren kom hjem næste dag om eftermiddagen. [A] var allerede kommet hjem. Ansøgerens far sagde, at de på grund af [A’s] arbejde for ISAF var nødt til at flygte ud af Afghanistan, da Taliban efterstræbte dem, og at de ikke ville være i sikkerhed noget sted i Afghanistan. Et par dage efter modtog familien endnu et trusselsbrev. Ansøgerens far oplyste om indholdet. Ansøgeren så, at brevet var forsynet med et stempel fra det Islamiske Emirat. Ansøgeren og hans familie udrejste i [vinteren] 2015. Ansøgerens gifte søster, der boede i en anden landsby blev i Afghanistan. Ansøgeren har under flugten mistet kontakten til forældrene, [A] og den søster der var med under flugten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren vedrørende væsentlige punkter i asylmotivet har forklaret divergerende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til fire hændelser, der angiveligt har fundet sted i månederne op til familiens flugt. Ansøgeren har i asylansøgningsskemaet anført, at familiens hus blev beskudt, og at familien, da de gik udenfor fandt et trusselsbrev fra Taliban. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at familien [vinteren] 2015 modtog et trusselsbrev fra Taliban, og at beskydningen af familiens hus fandt sted 20-25 dage senere. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det første der skete var, at ansøgerens bror [A] på vej hjem blev standset og truet af Taliban. Ansøgeren var til stede i hjemmet, da [A] nåede hjem og fortalte om episoden. En uge senere fandt skudepisoden sted. Først da ansøgeren blev foreholdt, at han tidligere havde forklaret, at familien havde modtaget trusselsbreve, oplyste ansøgeren, at familien havde modtaget to sådanne breve, og at det første brev var blevet afleveret efter, at [A] var blevet standset på vej hjem, og at det andet trusselsbrev var blevet afleveret to-tre dage efter skudepisoden. Under mødet med advokaten og under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at det første der skete var, at der blev afleveret et trusselsbrev. Derefter blev [A] standset, og efter at dette var hændt blev familiens hus beskudt. Dette ledte til, at ansøgerens far besluttede, at de alle skulle flygte. Mens familien var ved at forberede flugten, afleverede Taliban det andet trusselsbrev på familiens bopæl. Uanset, at ansøgeren har forklaret, at han er meget påvirket af at have mistet kontakten til sin familie, og at han har oplevet, at der er gået lang tid med behandlingen af hans asylsag, finder nævnet, at det på afgørende måde svækker ansøgerens troværdighed, at han har afgivet divergerende forklaringer. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren, der var 20 år, da han udrejste, har så ringe viden om [A’s] arbejde for ISAF, og at han ikke har interesseret sig herfor, da familien skulle træffe beslutning om at forlade Afghanistan. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/62/thj
