Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sin brors asylmotiv. Han har forklaret, at han ikke selv har haft konflikter af nogen art i Afghanistan. Ansøgeren har videre oplyst, at han er udrejst af Afghanistan i [slutningen af] 2015 sammen med sin bror, som har en konflikt med Taliban i Kabul i Afghanistan. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter ansøgeren at blive efterstræbt af Taliban. Ifølge ansøgeren skulle hans bror, som var ansat i militæret og samarbejdede med norske styrker, sørge for, at et Taliban-medlem infiltrerede de norske styrker. Ansøgerens forældre, der lever i skjul i hjemlandet, har oplyst, at deres fjerne slægtninge, [A] og [B] er Taliban-medlemmer og de har oplyst, at de vil slå ansøgeren ihjel, hvis han vender tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har påberåbt sig samme asylmotiv som sin bror (sagsnr. […]), og Flygtningenævnet har i brorens sag tilsidesat brorens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Flygtningenævnet har som begrundelse herfor anført i afgørelsen: ”Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin baggrund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret udetaljeret og divergerende. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål med tilknytning til sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft den militære karriere, herunder været medlem af specialstyrkeenheden […], som ansøgeren har forklaret. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har et meget ringe kendskab til militære forhold, herunder til militær rang samt våben, og at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for de mest elementære forhold vedrørende sin egen militærtjeneste, herunder hvilke enheder, han har været tilknyttet, eller hvilke træfninger han har haft med fjenden. Flygtningenævnet kan herved ikke lægge de fremlagte fotos, herunder et foto af en person på et kontor iført uniform og med navneskiltet [”ansøgerens navn”] og teksten ”specialenhed”, til grund som dokumentation for ansøgerens påståede militære karriere. Nævnet har herved lagt vægt på, at flere af fotografierne forekommer opstillede, og at flere af fotografierne kan være fra internettet, hvilket ansøgeren har erkendt. Derudover er det vanskeligt at se, hvorvidt ansøgeren optræder på fotografierne. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren i kraft af sin militære karriere skulle være profileret, herunder har optrådt på TV, eller at han er blevet skudt af Taliban, fordi han undlod at efterkomme Talibans ønske. Vedrørende divergenserne i ansøgerens forklaring har nævnet navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin rang i enheden ved sin udrejse. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår han sidste gang modtog trusler inden udrejsen fra Afghanistan. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at han modtog truslen ca. 1 måned før udrejsen, Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han modtog truslen 2-3 og 3-4 måneder før udrejsen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han modtog truslen få dage før udrejsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om konflikten med Taliban vedrørende ansættelse af en person i militæret. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 oplyste ansøgeren, at han blev opsøgt af to navngivne Taliban medlemmer, og at han skulle ansætte personen kommandant [C]. Til asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af en af kommandant [C]s mænd, som han ikke kunne navngive, og at han skulle ansætte kommandant [C]s nevø. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens bror, der også har søgt om asyl i Danmark (sagsnr. […]), har forklaret indbyrdes divergerende om, hvorvidt personerne fra Taliban, der kontaktede ansøgeren, var beslægtede med ansøgeren og ansøgerens bror. Ansøgerens bror har i asylskema [i starten af] 2016 samt de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at Taliban-medlemmerne var fjernere slægtninge, hvilket ansøgeren har afvist. Flygtningenævnet kan i den forbindelse ikke lægge vægt på, at ansøgerens bror for nævnet har forklaret, at Taliban-medlemmerne ikke var slægtninge men blot fra deres landsby.” På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/6/LAJ
