Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og ikke-troende fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive udsat for tortur af sin stedfar, da hans stedfar kun elskede ansøgerens halvsøskende, og fordi hans stedfar ikke ville have ansøgeren til at bo sammen med dem. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter Taliban, da de udfører selvmordsangreb. Ansøgeren har yderligere gjort gældende, at han frygter forfølgelse, fordi han ikke har en religion. Ansøgerens stedfar har udøvet både verbale og fysiske overgreb mod ansøgeren. Omkring 15 dage før ansøgerens udrejse havde han købt en mobiltelefon, som hans stedfar ødelagde. Den samme aften, som ansøgerens stedfar ødelagde mobiltelefonen, blev ansøgeren smidt ud af huset, og ansøgeren endte med at køre galt på sin knallert. Ansøgeren blev opereret, og efter operationen påbegyndte han sin udrejse, fordi han på grund af uro ikke kunne bo andre steder i Afghanistan. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren indtil udrejsen har boet hos sin mor og stedfar, og at stedfaren under ansøgerens opvækst har udsat ham for vold. Flygtningenævnet finder ikke, at disse forhold kan begrunde asyl, allerede fordi ansøgeren, der er voksen, ikke har sandsynliggjort, at stedfaren skulle have vilje og evne til at udsætte ham for yderligere overgreb, såfremt ansøgeren bosætter sig for sig selv andetsteds i Herat. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgerens udbyggende forklaring for nævnet om, at stedfarens uvilje mod ansøgeren skulle være så dyb, at han ville forfølge ansøgeren, også selvom han flytter, er hverken underbygget eller troværdig, og tilsidesættes derfor. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse, fordi han ikke er troende og derfor ikke deltager i muslimske ceremonier. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke tidligere har været udsat for problemer i den forbindelse. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har forklaret, at han ikke kender religiøse ceremonier fra sin opvækst, hvilket indicerer, at ansøgerens barndomshjem ikke har været religiøst præget, uden at det har givet familien problemer. Ansøgerens udbyggende forklaring om stedfarens omgang med mullaher findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering. De generelle forhold i Afghanistan er ikke i sig selv asylbegrundende, og den omstændighed, at ansøgeren måtte have erhvervsmæssige indskrænkninger på grund af et dårligt ben, er et socioøkonomisk forhold, der ikke er asylrelevant. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/59/MGO
