Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2007.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste i forbindelse med den oprindelige asylsag som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, idet han var blevet bortført og tilbageholdt i tre dage af tre personer med tilknytning til Taliban, da Taliban ønskede at træne ansøgeren og andre drenge til at udføre selvmordsangreb. Ansøgeren har i nærværende sag, ligesom ved den første genoptagelsessag, som asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han på den baggrund vil være i alvorlig risiko for overgreb fra befolkningen i Afghanistan. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren i forbindelse med sin første genoptagelsessag fremlagt kopi af sit dåbsbevis, hvoraf det fremgår, at ansøgeren [i] november 2013 blev døbt i Apostelkirken. Ansøgeren har endvidere fremlagt en udtalelse af […] juni 2013 fra Apostelkirken, hvoraf det fremgår, at ansøgeren har deltaget i et dåbsundervisningsforløb, og at præsten har haft en samtale med ansøgeren forud for dette, hvor præsten er blevet forvisset om, at ansøgeren har et reelt ønske om at blive kristen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren i nærværende sag fremlagt en udtalelse fra [en præst], der bekræfter at ansøgeren fortsat er en del af det kristne fælleskab, herunder deltager i kirkelige aktiviteter. Ansøgeren har tillige henvist til det af ansøgeren vedlagte notat af 15. september 2016 fra Rigspolitiet. Notatet vedrører udsendelsen af en afvist afghansk statsborger til Kabul, som ved ankomsten til Kabul begyndte at råbe, at han var kristen. Den pågældende person indrømmede efterfølgende, at han var ateist, men Afghanistan nægtede herefter at modtage ham, idet personen, hvis han forlod lufthavnsområdet, ville være i livsfare, blot fordi han havde råbt, at han var kristen. Flygtningenævnet stadfæstede [i] oktober 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter ansøgeren blev meddelt afslag på opholdstilladelse, idet Flygtningenævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren afgav modstridende forklaringer om sin identitet og sit asylmotiv. Justitsministeriet meddelte [i] januar 2013 afslag på at give ansøgerens klage over afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2 opsættende virkning. Herefter begyndte ansøgeren angiveligt i marts 2013 at interessere sig for kristendommen og anmodede i juli 2013 om genoptagelse af sin asylsag med den begrundelse, at han var konverteret til kristendommen. Igen [i] april 2014 blev ansøgeren meddelt afslag på asyl, da Flygtningenævnet ikke fandt, at ansøgerens konversion var reel. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at tidspunktet for ansøgerens konversion og dåb, sammenholdt med det sporadiske kendskab til kristendommen, ansøgeren demonstrerede under nævnsmødet [i] januar 2014, det forhold at ansøgeren først under nævnsmødet i dag har fortalt om den drøm, der efter hans forklaring var årsagen til, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, og ansøgerens manglende troværdighed under de tidligere sager, kunne give anledning til en vis tvivl om, hvorvidt der er tale om en reel konversion. Heroverfor har et flertal af Flygtningenævnet lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han siden 2013 til nu, herunder de to gange han var indsat i Ellebæk, kontinuerligt har deltaget i gudstjenester, kirkelige handlinger, praktisk arbejde i kirken og et ophold på en kristen højskole. Denne forklaring er understøttet af en lang række erklæringer fra forskellige præster. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har kunnet redegøre nærmere for betydningen af forskellige symboler indenfor kristendommen. Flertallet finder derfor, at ansøgerens konversion på nuværende tidspunkt må anses som reel. Efter oplysningerne i baggrundsmaterialet om forholdene for kristne konvertitter i Afghanistan finder flertallet derfor, at ansøgeren som følge af konversionen ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” afgh/2017/56/CHHA
