Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Afghanistan Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin farbror og sine seks fætre på grund af en jordkonflikt. Ansøgeren frygter endvidere befolkningen i hans landsby, idet de er på ansøgerens farbrors side. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der opstod der en jordkonflikt mellem ansøgerens far og farbror. En ukendt dag, da ansøgeren var to år gammel, blev hans far dræbt af ansøgerens farbror og fætre. Efter farens begravelse flyttede ansøgeren og hans mor hjem til hans morfar i Herat, hvor de levede uden problemer fra farbroren og fætrene. Da ansøgeren var omkring 10-12 år gammel, fortalte hans mor ham, hvordan hans far var blevet dræbt, og et til to år senere fortalte hun ham om jordkonflikten. I 2015 ville ansøgeren gerne have sin fars jord tilbage, idet ansøgeren havde ret til jorden, og fordi han gerne ville anvende jorden, så han kunne forsørge sig selv. Ansøgerens mor var dog imod dette, da hun frygtede, at ansøgeren ville blive dræbt. I omkring 2015 besluttede ansøgeren sig for at tage tilbage til deres gamle landsby for at få jorden tilbage. Ansøgeren og hans mor samlede landsbyens ældre i en moské, da ansøgeren håbede, at de kunne hjælpe dem med at få jorden tilbage. Størstedelen af landsbyen var dog på ansøgerens farbrors side. Ansøgeren og hans morbror henvendte sig også til myndighederne tre gange for at få deres hjælp, men de ville ikke hjælpe, medmindre ansøgeren betalte et stort beløb, hvilket han ikke kunne. [I] december 2015 tog ansøgeren og hans mor igen tilbage til landsbyen, men folk i landsbyen sagde, at de skulle glemme deres jord. Herefter tog de en taxa for at komme tilbage til Herat. Der kom en bil og standsede foran taxaen. Inde i bilen sad én af ansøgerens fætre og to af fætterens venner. De bad ansøgeren komme med tilbage til landsbyen, da de gerne ville give ansøgeren jorden tilbage. Ansøgerens mor sagde, at de ikke skulle tage med dem, da de havde en ond plan, men ansøgeren og hans mor steg alligevel ind i bilen. Da de havde kørt lidt tid, blev ansøgeren slået i baghovedet med noget hårdt, og han besvimede. Da ansøgeren kom til bevidsthed igen, lå han og hans mor i en grøft. En taxachauffør hjalp ansøgeren og hans mor til et hospital, hvor ansøgerens mor blev erklæret død. Hun blev begravet dagen efter i landsbyen. Efterfølgende tog ansøgeren med sin morbror tilbage til Herat. Ansøgerens morbror fik på et tidspunkt besked fra landsbyen befolkning om, at hvis ansøgeren kom tilbage til landsbyen, ville farbroren og fætrene dræbe ansøgeren. [I] december 2015 forlod ansøgeren Afghanistan. Ansøgeren har forklaret divergerende om episoden, hvor han blev standset på vej væk fra landsbyen [i] september 2015. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og moderen blev standset af to af hans fætre og en kammerat, at fætrene dernæst kørte mod en flod, og at han blev slået hårdt i baghovedet af kammeraten. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og moderen blev standset af en fætter og to kammerater, at de dernæst kørte mod et ørkenområde, og at han blev slået i baghovedet men ikke ved, hvem der slog ham. Af udateret journalnotet fra 1. psykologsamtale fremgår, at ansøgerens onkel kom og slog både ansøgeren og hans mor med en skovl, og at moderen døde af et hjertetilfælde. Videre forekommer det usandsynligt, at ansøgeren, der angiveligt vidste, at hans onkel havde forbindelser til både kriminelle kredse og til myndighederne, tre gange henvendte sig til myndighederne omkring jordkonflikten men ikke anmeldte overfaldet og drabet på moderen til myndighederne. Hertil kommer, at ansøgeren i ca. 22 år levede problemfrit i Herat, og at han efter moderens død vendte tilbage til Herat, hvor han boede et par uger hos sin morbror, uden at blive opsøgt af sin farbror eller sine fætre. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt til grund og finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/55/CHHA
