afgh2017522

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim af trosretning fra [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, som har truet ansøgeren og hans familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er født i Iran. Ansøgeren og hans familie blev deporteret til Afghanistan, da ansøgeren var ni år. Ansøgeren og hans familie flyttede til [landsby], som ligger i Paghman distriktet, hvilket er tæt på Kabul. En dag blev ansøgerens far opsøgt af ukendte personer fra [landsby]. Personerne ville rekruttere ansøgeren og hans brødre. De ville have, at ansøgeren og hans brødre skulle oplæres i at bruge våben og sprænge bomber. Personerne var vrede på ansøgerens far, fordi han arbejdede for udlændinge. I løbet af de efterfølgende tre til fire år blev ansøgerens far ofte opsøgt af ukendte personer, da han var på vej fra arbejde. Ansøgerens far blev truet. Personerne sagde, at ansøgerens far skulle aflevere sine børn til dem. Ansøgeren færdedes ikke udenfor eller gik i skole i de tre til fire år. Efter tre til fire år blev ansøgerens far opsøgt på bopælen. Ansøgerens far blev udsat for vold af personerne. Ansøgerens fars ben blev skadet under voldsudøvelsen. Da ansøgerens fars ben var helet, flyttede ansøgeren og hans familie til Kabul. Da ansøgeren og hans familie havde boet i Kabul i to til tre måneder, blev ansøgeren opsøgt på vej til skolen af en ukendt person. Personen fortalte ansøgeren, at han kunne finde ansøgerens familie hvor som helst, og at ansøgerens familie ikke kunne gemme sig. Omkring to måneder herefter udrejste ansøgeren fra Afghanistan til Iran. I løbet af de to måneder modtog ansøgerens far omkring ti trusler fra ukendte personer. Da ansøgeren havde opholdt sig i Iran en måned, blev han deporteret til Afghanistan af de iranske myndigheder. Ansøgeren tog ophold hos sin familie i Kabul igen. Fem til seks dage efter ansøgeren var kommet tilbage, modtog hans far igen en trussel fra ukendte personer. Ansøgerens far vurderede herefter at hele familiens liv var i fare, hvorfor de skulle udrejse. Efter to dage udrejste ansøgeren og hans familie fra Afghanistan til Iran. Under flugten blev ansøgeren og hans familie adskilt i grænseområdet mellem Iran og Tyrkiet. Ansøgerens familie er blevet deporteret tilbage til Afghanistan. Ansøgerens familie opholder sig i Kabul. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret divergerende på væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han så de personer, der opsøgte familiens bopæl i [landsby], idet ansøgeren både i oplysnings- og motivsamtalen og i asylsamtalen har forklaret, at han så de pågældende personer, mens han i gensamtalen har forklaret, at han ikke så dem. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor de pågældende personer opholdt sig under henvendelsen på familiens bopæl, idet ansøgeren i gensamtalen har forklaret, at personerne var inde i familiens bolig, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at de opholdt sig udenfor på gårdspladsen. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvorvidt faren sagde til moren, at de omhandlede personer truede med at halshugge børnene eller hele familien, idet ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at børnene ville blive henrettet, hvis børnene ikke blev sendt til religionsundervisning eller overgivet til de omhandlede personer, mens ansøgeren til gensamtalen har forklaret, at hele familien ville blive halshugget, hvis børnene ikke blev overgivet til de pågældende personer. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt han efter at være stoppet med at gå i skole på grund af en henvendelse fra en ukendt mand, påbegyndte sin skolegang igen. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke gik i skole i 15 til 20 dage, efter at være blevet stoppet af manden, men at han herefter begyndte igen, fordi hans mor krævede det. Fem til seks måneder senere stoppede ansøgeren med at gå i skole og udrejste af Afghanistan. Ansøgeren har derimod til gensamtalen forklaret, at han ikke begyndte i skolen igen, og at der gik omkring to måneder fra ansøgeren blev opsøgt af den ukendte person og stoppede i skolen, indtil han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer konkret eller individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/522/SHH