Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Oruzgan, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin onkel [A], idet ansøgeren har slået onklens to sønner. Ansøgeren frygter også politiet, da [A] har forbindelser til politiet. Endvidere frygter ansøgeren, at blive slået ihjel af sin gamle nabo [Z], [Z] beskylder ansøgeren for at stå bag [Z’s] søns død. Endelig frygter ansøgeren at blive hvervet af Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han fik afslag på asyl i Danmark i 2013, hvorefter han udrejste til Iran. Han opholdt sig i Iran i otte måneder, hvorefter han blev deporteret til Afghanistan. Ansøgeren tog til Herat i en uge, og derefter tog han til sin landsby Oruzgan, hvor han opsøgte sin onkel [A]. Kort tid efter sin ankomst fandt ansøgeren ud af, at [A] havde solgt ansøgerens far forretning. Ansøgeren ønskede at få en andel af forretningen, hvilket [A] sagde, at han ville finde ud af. Natten efter kom [A] og hans sønner ind til ansøgeren, da ansøgeren sov og gav ham noget for munden. Herefter kørte de i 15 til 20 minutter til et øde sted, hvor ansøgeren blev holdt fanget, slået og sparket. Da ansøgeren havde været tilbageholdt i to til tre dage, kom ansøgerens gamle nabo, [Z]. [Z] fortalte [A], at han gerne ville betale penge for at få ansøgeren. [Z] ville gerne have fat i ansøgeren, da han mente, at ansøgeren stod bag hans søns død. Sønnen døde i forbindelse med, at ansøgerens hus brændte, hvilket førte til ansøgerens første udrejse af Afghanistan. Da ansøgeren havde været tilbageholdt i seks dage af [A], fandt ansøgeren et glasskår på jorden, som han brugte til at skære sine hænder fri. Ansøgeren kom i forbindelse med dette til at skære sig selv dybt i armen. Da [A’s] to sønner kom forbi, lod ansøgeren som om, han var besvimet. Den ene af sønnerne gik ud for at hente en klud, da ansøgeren blødte. Den anden søn gik tættere på ansøgeren, hvorefter ansøgeren slog ham med en sten, så sønnen faldt om. Da den anden søn kom tilbage, begyndte han og ansøgeren at slås, og sønnens skulder gik af led. Herefter bandt ansøgeren de to sønner sammen med den enes turban. Ansøgeren gennemsøgte deres lommer og tog deres penge samt mobiltelefoner. Herefter flygtede han på deres motorcykel. Han tog ind til byen, hvor han solgte mobiltelefonerne og tog herefter til Ghazni, hvorfra han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at han har opholdt sig 14 dage i Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren [i begyndelsen af] 2016 blev gift med en dansk statsborger, som han havde mødt i Danmark under sin tidligere asylsag. [I foråret] 2016 blev parrets søn født. Disse omstændigheder medfører et skærpet krav til ansøgerens sandsynliggørelse af, at han var udrejst af Danmark fra slutningen af 2013 til [slutningen af] 2015, som han har forklaret. Ansøgerens forklaring om, at hans rejse foregik med forskellige lift fra Hamborg til Grækenland, og at han har krydset grænserne ved at gemme sig under lastbiler, forekommer ikke sandsynlig. Ansøgeren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation, som kan understøtte, at han har opholdt sig og haft arbejde i adskillige måneder i Grækenland og Iran, eller for at han har været i Afghanistan. Han har heller ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at hans ægtefælle angiveligt har besøgt ham, mens han opholdt sig i Grækenland, hvor hun blev gravid. Disse forhold svækker ansøgerens generelle troværdighed. Flygtningenævnet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om sine konflikter i Afghanistan med [A] og med [Z] til grund. Flygtningenævnet har herved endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, hvordan han efter at have været tilbageholdt af [A] i 6 døgn, hvor han blev udsat for vold, forstuvede et håndled, og ikke fik tilstrækkeligt at spise og drikke, overmandede [A’s] sønner og bandt dem begge med den enes turban, forekommer usandsynlig og som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/518/JAH
