afgh2017517

Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af forskellige militser, herunder Taliban og Daesh, idet hans familie er velhavende, højtstående og politisk engagerede, og idet den generelle situation er usikker i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for at bliver dræbt eller kidnappet af ukendte militser oplyst, at han ti måneder før sin udrejse fra Afghanistan blev angrebet i sin bil af fire mænd, der begyndte at skyde imod ansøgeren, chaufføren og to sikkerhedsvagter. En af de fire mænd kom ind i bilen og angreb ansøgeren med en kniv. Det lykkedes en sikkerhedsvagt at få manden væk. Ansøgeren kom ved den episode på hospitalet. I den efterfølgende periode på ti måneder frem til ansøgerens udrejse modtog ansøgerens far telefoniske trusler fra de militser, der stod bag angrebet, hvor de truede med at slå ansøgeren og familien ihjel. Ansøgeren formoder, at angrebet fandt sted, fordi overfaldsmændene ville have ansøgerens far til at gøre noget for dem. Efter ansøgerens ankomst til Danmark er hans lillebror, […], dennes sikkerhedsvagt og en civil blevet skudt på gaden. De overlevede angrebet. Ansøgerens familie har fundet ud af, at det var en kriminel mand ved navn […], der stod bag angrebet. Ansøgeren har som asylmotiv ydermere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver tvangshvervet til Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans farbrors søn blev forsøgt tvangshvervet, men at det ikke lykkedes, fordi fætteren gemte sig Ansøgeren er aldrig selv forsøgt hvervet af Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at bliver tvangshvervet til politiet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at politiet har råbt ansøgerens navn op på hans skole, men at han undgik at blive hvervet, fordi han ikke var til stede den pågældende dag. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ikke kan studere i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet Flygtningenævnet finder, at den er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om sit asylmotiv. Ansøgeren har således i sit asylskema samt til oplysning- og motivsamtalen forklaret, at han var udrejst fra Afghanistan, fordi han frygtede Taliban og almindelige mennesker, der kidnapper andre, og at han ønskede at tage en uddannelse i Danmark, men at han ikke havde haft havde konflikter med kriminelle grupper, herunder Taliban. Ansøgeren har til asylsamtalen udbyggende forklaret, at han blev udsat for et angreb fra Taliban, da han var 9-10 år gammel, hvor han fik en flænge i hovedet, som blev syet på hospitalet, og at han ofte har mareridt om angrebet. Til denne samtale har ansøgeren yderligere forklaret, at han 10 måneder inden sin udrejse af Afghanistan var blevet udsat for et angreb på Lufthavnsvej, hvor han blev angrebet med en kniv og efterfølgende blev syet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om episoden om angrebet på Lufthavnsvej. Ansøgeren har således til gensamtalen i Udlændingestyrelsen forklaret, at der deltog fire personer i angrebet, mens han i nævnsmødet har forklaret, at der deltog tre personer. Ansøgeren har til gensamtalen desuden forklaret, at han blev angrebet af en af personerne og blev ramt af dennes kniv på højre arm og det ene ben, at han på armen blev skåret så dybt, at man næsten kunne se knoglen, og at han blev syet med 3-4 sting, mens ansøgeren i nævnsmødet har forklaret, at han kun blev ramt på højre arm, at det var overfladisk, og at han ikke blev syet, men fik en forbinding på. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorledes han undgik tvangshvervning til politiet, idet han til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han undgik tvangshvervningen, fordi hans familie havde forbindelser til myndighederne, mens han til asylsamtalen forklarede, at han undgik tvangshvervningen, fordi han ikke var i skole den dag, politiet råbte hans navn op, og at der ikke var andre årsager til, at han ikke blev tvangshvervet, end hans fravær fra skolen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/517/nke