Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er afghansk statsborger etnisk pashtun og sunni muslim fra [G], Nangarhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine fem farbrødre i Afghanistan. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, idet hans fem farbrødre har tilknytning til Taliban. Ansøgeren har videre forklaret, at hans far har en jordkonflikt med sine fem halvbrødre, som ikke vil lade ansøgerens far få sin del af deres fælles jord i landsbyen [G]. Ansøgeren er født og opvokset i landsbyen [G], hvor ansøgeren boede med sin familie, herunder også sine fem farbrødre. En dag blev ansøgerens ældre bror, [Z], skudt af sine farbrødre. De skød ansøgerens bror, da han forsøgte at beskytte deres far fra dennes brødre, som sagde grimme ting til faren. To dage efter ansøgerens bror var blevet skudt, opstod der en konflikt mellem ansøgerens far og hans farbrødre, hvor blandt andet ansøgeren og hans bror var til stede. Der opstod skænderi og slagsmål mellem ansøgerens far og de fem farbrødre. Hele familien var til stede. Ansøgeren og hans storebror forsvarede deres far og var involveret i slagsmålet. Dagen efter overfaldet flyttede ansøgeren hjem til sin morbror i [Ga] sammen med sin mor, far og sine to brødre. Ansøgeren opholdt sig her i seks til syv måneder. Under opholdet hos morbroren, blev ansøgerens bror, [Q], overfaldet af sine farbrødre i basaren i [A]. Efter dette overfald udrejste ansøgeren og hans bror, [Q], af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren og hans bror, [Q], har forklaret grundlæggende forskelligt om den episode, der gjorde, at de forlod bopælen i [G]. Forklaringen herom er først blevet samstemt for nævnet. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det påberåbte hændelsesforløb i sig selv forekommer mindre sandsynligt, såfremt farbrødrene efterstræber ansøgerens del af familien. Nævnet bemærker herved, at ansøgerens del af familien blev boende på bopælen i to dage efter drabet på storebroren, og at ansøgerens del af familien boede i omkring et halvt år hos morbroren, uden at familien blev opsøgt på bopælen. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren efterstræbes af farbrødrene. Flygtningenævnet bemærker herved, at nævnet ikke finder, at forskellighederne i forklaringerne kan tilskrives, at ansøgeren er mindreårig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at situationen i Afghanistan er præget af en sådan generaliseret vold, at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 at henvise ansøgeren til at rejse tilbage til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/512/jov
