Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra [landsby], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af landsbyboerne, idet han har sat ild til landsbyens moské. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at myndighederne har fået kendskab til, at han satte ild til moskéen og følgelig vil straffe ham eller udlevere ham til hans klan. Han frygter af samme grund Taliban. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han cirka halvanden måned forud for sin udrejse, var blevet bedt om at kalde til bøn i moskéen. Omkring et-to minutter efter, at han var begyndt at kalde til bøn om morgenen, opdagede ansøgeren, at der var gået ild i det lille værelse i moskéen, hvor ansøgeren sov. Ansøgeren vidste ikke, hvordan ilden var opstået, men han kunne se, at store dele af værelset var antændt. Ansøgeren flygtede derfor ud af moskéen. Folk fra landsbyen, som var begyndt at komme til moskéen, råbte ad ansøgeren og beskyldte ham for at have antændt ilden. Ansøgeren flygtede fra stedet og hen til sin morbrors hus. Ansøgerens morbror tog efterfølgende til landsbyen for at snakke med ansøgerens far, som fortalte morbroren, hvad der var sket. Ansøgerens morbror og far besluttede, at ansøgeren ikke kunne vende tilbage til landsbyen, og at han heller ikke kunne bo andre steder i Afghanistan. Ansøgeren blev følgelig to-tre dage hos morbroren, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at der er en række divergenser og mangler i ansøgerens forklaring. Disse divergenser og mangler vedrører vel mindre forhold, men det samlede billede giver indtryk af, at ansøgerens påberåbte asylmotiv ikke er selvoplevet. Nævnet henviser herved blandt andet til ansøgerens forklaring om henholdsvis, hvad der skete under flugten, og hans oplevelse af, om han løb i lang eller kort tid. Nævnet lægger endvidere vægt på, at omstændighederne ved såvel branden som flugten i sig selv forekommer mindre sandsynlige. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en eventuel tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet bemærker, at det asylmotiv, ansøgeren har påberåbt sig, ikke er omfattet af flygtningekonventionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Afgh/2017/500/MJM
