Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familien til den kommandant, som hans far blev beskyldt for at have slået ihjel. Ansøgeren frygter også, at han vil få problemer på grund af sin dialekt. Ansøgeren frygter endvidere at blive fængslet af de afghanske myndigheder, fordi han er shia-muslim og er forsøgt deporteret fra Iran til Syrien for at deltage i krigen. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han for nyligt er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var medlem af partiet [A] i Afghanistan, der var modstandere af partiet [B]. Før ansøgeren blev født opstod der en konflikt mellem de to partier, hvorved en kommandant fra [partiet B] blev slået ihjel. Kommandantens familie anklagede ansøgerens far for at have slået kommandanten ihjel. Ansøgerens forældre flygtede på den baggrund til Iran, hvor ansøgeren er født og opvokset. Ansøgerens bror rejste tilbage til Afghanistan i 2014 for at overtage familiens jord og ejendomme. Ansøgeren fik en uge senere at vide, at hans bror var blevet slået ihjel af familien til den afdøde kommandant. Ansøgeren blev et år efter sin bror død anholdt af politiet og sendt til en lejr. Ansøgeren fik valget mellem at rejse tilbage til Afghanistan eller deltage i krigen i Syrien, fordi han ikke havde en gyldig opholdstilladelse i Iran. Ansøgeren kunne ikke tage tilbage til Afghanistan, da han ville blive slået ihjel, hvorfor han var nødt til at tage til Syrien. Ansøgeren deltog efterfølgende i militærtræning. Efter 15 dage flygtede han ud af Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans fars konflikt, og den deraf opståede trussel mod ansøgeren, til grund. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren trods gentange forespørgsler ikke har kunnet oplyse nærmere om identiteten på den familie, der angiveligt havde en konflikt med hans far og som nu oplyses at have dræbt hans bror. Flygtningenævnet finder endvidere, som Udlændingestyrelsen, at der er væsentlige og afgørende divergenser i de forklaringer, som ansøgeren har afgivet bl.a. om sin fars position i det shiamuslimske parti [A]. Ansøgeren, der aldrig har været i Afghanistan, har heller ikke oplyst om konkrete konflikter mellem ham og myndigheder eller andre i Afghanistan. Flygtningenævnets flertal finder endvidere ikke at kunne tillægge det betydning, at ansøgeren, efter at have modtaget afslag på sin asylansøgning, nu oplyser, at være konverteret til kristendommen. Flertallet bemærker, at ansøgeren efter det oplyste påbegyndte kirkegang omkring juli måned 2017 og at han allerede efter få måneder er blevet døbt. Det fremgår alene af erklæringen [fra vinteren] 2017 fra […] kirken, at ansøgeren har deltaget i gudstjeneste et antal gange. Ansøgeren har demonstreret et vist kendskab til kristendommen, men har efter flertallets opfattelse været ude af stand til at forklare, hvornår han begyndte at anse sig selv som kristen. Flertallet finder herefter ikke, at ansøger har sandsynliggjort, at han ved en udrejse til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsen afgørelse.” Afgh/2017/499/LMD
