Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2000.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk […] og shia muslim af trosretning fra Kabul, Afghanistan. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark i 2000, og at han [i sommeren] 2000 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 1. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at klageren siden Flygtningenævnets afgørelse [i efteråret] 2011 har været registreret på syv forskellige bopælsadresser, og at han bl.a. i perioden fra [sommeren] 2013 til [efteråret]2013 var registret uden fast bopæl, at han i perioden fra [foråret] 2014 til [sommeren] 2015 var registreret med ukendt adresse, og at han igen i perioden fra [vinteren] 2015 til [foråret] 2016 var registreret uden fast bopæl. Klageren var derudover registreret forsvundet fra [foråret] 2016 til [efteråret] 2016. Klageren er på nuværende tidspunkt registreret med adresse i […]. Det fremgår videre af sagen, at klageren søgte asyl i Holland [i foråret] 2014. [I foråret] 2014 sendte de hollandske udlændingemyndigheder en anmodning til de danske myndigheder om at tage klageren tilbage i henhold til Dublin-reglerne. Dette afviste de danske udlændingemyndigheder [i sommeren] 2014. Det fremgår endvidere af sagen, at de hollandske myndigheder [i foråret] 2015 på ny anmodede de danske myndigheder om at tage klageren tilbage. De hollandske myndigheder oplyste, at klageren [i sommeren] 2014 var returneret til Afghanistan med hjælp fra de hollandske myndigheder og ”the International Organization for Migration”. Klageren genindrejste imidlertid i Holland [i foråret] 2015 og søgte på ny asyl. Holland anmodede igen de danske myndigheder om at tage klageren tilbage. Det fremgår derudover af sagen, at klageren [i foråret] 2016 indsendte en ansøgning om forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse. Klageren oplyste, at han havde været tilbage i sit hjemland, Afghanistan, fra [sommeren] 2014 til [sommeren] 2015. Klageren oplyste i den forbindelse, at det fortsat var farligt for ham at være i Afghanistan. Det fremgår ydermere af sagen, at klageren [i efteråret] 2016 mødte op på Den Danske Ambassade i New Delhi. Klageren oplyste bl.a. til ambassaden, at han forlod Danmark [i sommeren] 2016, og at han havde været i Afghanistan, Pakistan, Iran og Indien. Klageren oplyste videre, at hans mor havde fået en hjerneblødning, og at hun befandt sig i Iran, hvor klageren havde besøgt hende, samt at han havde fået udstedt et afghansk nationalitetspas. Klageren afleverede endvidere sine bemærkninger til sagen, hvoraf fremgik, at han var rejst til Afghanistan, fordi han havde personlige problemer og fordi han ville besøge sin mor, som havde fået en hjerneblødning. Klageren oplyste derudover, at han indrejste på falsk identitet i Afghanistan, og at det fortsat var farligt for ham at opholde sig i Afghanistan, da alle afghanere var efter ham. [I vinteren] 2016 besluttede Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. § 7, stk. 1, var bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1 og stk. 4, idet klageren havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med klagerens egne oplysninger til grund, at denne har været udrejst af Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., i perioden fra [foråret] 2014 til [sommeren] 2015. Dette skal sammenholdes med oplysningerne om, at han forud for sin udrejse havde skilt sig af med sit indbo og ikke opretholdt en bopæl i Danmark. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge klagerens seneste oplysninger om, at han i den væsentligste del af denne periode opholdt sig i Iran på grund af sin moders sygdom, til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren telefonisk [foråret] 2016 overfor Udlændingestyrelsen oplyste, at han havde været i Afghanistan, hvilket også er anført i formular [fra foråret] 2016 og ansøgning [fra foråret] 2016 om forlængelse af opholdstilladelse. Dette er i overensstemmelse med det fra de hollandske myndigheder oplyste om klagerens frivillige tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet tilsidesætter klagerens forklaring i nævnsmødet [fra vinteren] 2017 om, at han ikke har udfyldt eller underskrevet sidstnævnte ansøgning, der er indsendt digitalt. Klageren har flere gange, senest [i efteråret] 2016, fået udstedt afghansk nationalitetspas, senest i Kabul. Klageren har, trods længerevarende ophold i Danmark fordelt over en periode på 17 år, ingen reel tilknytning til det danske samfund. Han har ikke og har aldrig haft beskæftigelse i Danmark. Han har ikke lært dansk og kun gået på sprogskole ganske kortvarigt. Han har i lange perioder forladt landet og taget ophold i andre lande. Herunder må det lægges til grund, at han i i hvert fald tre perioder har opholdt sig i Afghanistan. Der er herefter ikke grundlag for at meddele klager dispensation i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 3, 1. pkt. Klageren har forklaret vagt og uklart om baggrunden for, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i fare for overgreb. Det herom anførte kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/498/LMD
