Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af en gruppe folk, som har tilknytning til en ukendt mafiagruppering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede i sin farbrors restaurant i Kabul i fem år. Restauranten var på tre etager, og ansøgeren havde ansvaret for den øverste etage. Det var typisk udenlandske gæster, der besøgte den tredje etage, hvorfor restauranten udelukkende solgte spiritus på denne etage. Den [en dato i efteråret] 2015 sad fire gæster og spiste på tredje etage. Ansøgeren kom op at skændes med den ene fra gruppen. Ansøgeren formoder, at det i virkeligheden handlede om, at han havde set på menukortet, at der blev solgt spiritus i restauranten. Skænderiet udviklede sig til et slagsmål, og manden råbte, at ansøgeren skulle slås ihjel. De andre medarbejdere og gæster fik skilt dem ad. Ansøgeren havde aldrig set de fire personer før, og han ved ikke hvad personen hed, eller hvilken mafiagruppering de specifikt tilhørte. I den efterfølgende uge begyndte ansøgeren at modtage opkald i restauranten fra ukendte personer, som, han formoder, tilhørte mafiaen. Den [dato i efteråret] 2015 var ansøgeren og hans farbror på vej hjem fra restauranten, da bilen, som hans farbror kørte, blev beskudt af ukendte gerningsmænd. Skudepisoden resulterede i, at ansøgeren og hans farbror forulykkede. Politiet kom til stedet, og de afgav forklaring. I den efterfølgende tid holdt ansøgeren sig skjult hos sin faster i Kabul og fik hjælp af sin farbror til at arrangere sin udrejse. Ansøgeren udrejste af Afghanistan den [en dato i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke lægge forklaringen til grund, idet der henvises til, at forklaringen på centrale punkter fremstår divergerende og udbyggende og derved anses for konstrueret til lejligheden. Forklaringen forkastes derfor som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren i asylansøgningsskemaet har oplyst, at han i restauranten kom op at skændes med en ung fyr, der var grov og uhøflig og sagde, at maden smagte rigtig dårligt. De begyndte at skændes og den unge fyr ville slå ansøgerne ihjel ved at skyde ham. Efter nogle dage kom der nogen i restauranten og spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren har derimod under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 og senere under asylsamtalen [i slutningen] 2016 samt over for nævnet forklaret, at han blev truet i restauranten af en gruppe på fire personer, hvoraf to personer var bevæbnede bodyguards. De brokkede sig over maden men konflikten handlede reelt om, at der blev serveret alkohol i restauranten. Ansøgeren har udbyggende forklaret, at han kom i slagsmål med en af personerne, og at de slog hinanden. Nævnet anser det i den forbindelse for usandsynligt, at ansøgeren indlod sig i slagsmålet, selvom to bodyguards var bevæbnede. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at de fire personer forlod restauranten efter episoden, mens han udbyggende over for nævnet har forklaret, at der også opstod tumult på restaurantens første og anden sal, og at restauranten blev lukket efter episoden. Der blev efterfølgende ringet til restauranten og spurgt efter ansøgeren, men der kom ingen i restauranten og spurgte efter ham. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han dagen efter skudepisoden den [dato i efteråret] 2015 anmeldte denne til politiet, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han foretog anmeldelsen samme aften som episoden fandt sted. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerens forklaring om, at han ikke er udrejst sammen med sin fætter for utroværdig, da det efter det oplyste fremgår, at ansøgeren og hans fætter begge er udrejst af Afghanistan på egne pas og med visa den [dato i efteråret] 2015 med fly fra Kabul til Iran. Fremlæggelsen af et dokument med fire vidneudsagn vedrørende skudepisoden kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/ 2017/496/DH
