Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadsjiker og sunnimuslim fra Ghazni, Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet de én gang har kidnappet ham, fordi de mener, at han arbejder for de vantro og derfor selv er vantro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han fra slutningen af 2010 og indtil sin udrejse i [efteråret] 2015 arbejdede for [en offentlig myndighed], som varetog arbejdsopgaver indenfor […]. Ansøger var tilknyttet hovedkontoret i Kabul og tilså projekter i forskellige provinser. [Den offentlige myndigheds] arbejdsområder var inddelt i ni zoner, og disse zoner sendte jævnligt rapporter til hovedkontoret, som ansøger tog sig af. Ansøgeren arbejdede og boede i Kabul, og hans ægtefælle, mor og søskende boede i Ghazni. Forud for den [dato i efteråret] 2015 modtog ansøgerens familie gennem venner og bekendte på nogle for ansøgeren ukendte tidspunkter tre til fem beskeder fra Taliban, som truede med at slå ansøgeren ihjel, fordi han arbejdede for og med de vantro. Ansøgerens familie fortalte ham først om disse trusler efter kidnapningsforsøget. Den [dato i efteråret] 2015 var ansøger på vej i taxa fra Kabul til Ghazni, da Taliban stoppede taxaen. En talebaner kiggede på et billede og sammenlignede det med ansøgeren, hvorefter ansøgeren blev kommanderet ud af bilen. Ansøger så ikke selv billedet. De tog ansøgerens telefon og kopien af hans arbejdsrelaterede ID-kort, og han fik bind for øjnene. Ansøgeren blev herefter placeret i en bil, og undervejs på turen stoppede bilen tre gange, før ansøgeren nåede frem til slutdestinationen. Efter at være blevet udsat for fysiske overgreb indrømmede ansøgeren, at han arbejdede for myndighederne. Ansøgerens indrømmelse blev optaget på video, og han fik at vide, at han ville blive slået ihjel, fordi han arbejdede for og sammen med de vantro. Ved det sidste stop fik ansøgeren at vide, at han ville blive dræbt lige så snart en leder havde givet ordre hertil. På et tidspunkt opstod der skududveksling mellem talebanerne og nogle for ansøgeren ukendte personer. Ved den episode lykkedes det ansøgeren at skjule sig, og da skududvekslingen bevægede sig væk fra ansøgerens skjulested, lykkedes det ham, at få skubbet bindet væk fra øjnene. Ansøgeren genkendte området og begyndte at gå. Efter en times gang så han fire ubevæbnede personer i udkanten af en landsby, som han henvendte sig til. Personerne kontaktede ansøgerens bror og kørte ansøgeren til et aftalt sted, hvor hans bror kom og hentede ham. Ansøgeren overnattede hjemme hos sin familie i Ghazni én nat, hvorefter han [dagen efter] tog til Kabul, hvorfra han [omkring en måned senere] påbegyndte sin udrejse fra Afghanistan. Mens ansøgeren opholdte sig i Kabul, blev han kontaktet af sin bror, der fortalte ham, at Taliban havde sendt folk af sted til Kabul efter ham. Ansøgerens familie havde herudover modtaget et trusselsbrev fra Taliban dateret den [dato i efteråret 2015 forud for udrejsen]. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren har været ansat i [offentlig myndighed] i Afghanistan, idet der blandt andet henvises til, at ansøgerens forklaring herom er understøttet af fremlagte ansættelsesbeviser, artikler og fotos. Nævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han reelt er efterstræbt af Taliban, således som han har forklaret. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om Talibans kendskab til ansøgerens ansættelse i [den offentlige myndighed]. Under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har han forklaret, at Taliban har fået kendskab til ansøger, da mange højtstående kommandanter fra Taliban er fra ansøgerens landsby, og de vidste, at ansøger arbejdede for myndighederne. Taliban havde i øvrigt mange oplysninger om ansøgeren. Under asylsamtalen [i begyndelse af] 2017 har ansøgeren forklaret, at alle i Ghazni kendte til ansøgerens arbejde, fordi ansøgeren opholdt sig i Kabul i længere tid af gangen. Ansøgeren har derimod overfor nævnet forklaret, at han ikke troede, at man i Ghazni vidste, at han arbejdede for myndighederne, blandt andet fordi han ikke arbejdede med særlig mange projekter i områder, og fordi han fortalte, at han havde et simpelt arbejde i Kabul, når han blev spurgt herom. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at ansøgerens familie flere gange skulle være blevet truet, uden at ansøgeren er blevet informeret herom, og selvom han fra 2010 til 2015 jævnligt og regelmæssigt har besøgt og opholdt sig hos sin familie. Der henvises i den forbindelse også til, at ansøgeren har forklaret, at strækningen mellem Kabul og Ghazni var farlig på grund af Talibans tilstedeværelse. Ansøgeren er i øvrigt aldrig er blevet opsøgt på sin bopæl eller sit arbejde i Kabul. Flygtningenævnet finder i øvrigt, at ansøgerens forklaring om kidnapningen og tilbageholdelsen hos Taliban forekommer usandsynlig, og nævnet lægger herved vægt på, at det anses for usandsynligt, at det er lykkedes ansøgeren at undslippe Taliban, der angiveligt ville henrette ham, på den måde, som han har forklaret, og at han efterfølgende kunne opholde sig i Kabul i ca. en måned, forinden han udrejste. Fremlæggelsen af et trusselsbrev kan ikke føre til et andet resultat, idet bemærkes, at trusselsbrevet er dateret den [dato i efteråret 2015 forud for udrejsen], og at det ifølge ansøgerens forklaring først er blevet afleveret til ansøgerens familie efter hans udrejse. Det fremgår endvidere af de foreliggende baggrundsoplysninger, at det er nemt at få alle former for forfalskede dokumenter i Afghanistan. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk.1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afghanistan/ 2017/495/DH
