Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Mahshat, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er født i Iran. Da ansøgeren var omkring fem-seks år gammel, flyttede familien til Afghanistan. Ansøgerens far blev mistænkt af lokalbefolkningen i byen Sar-e Pol for at have slået fire personer ihjel og beskyldt for at samarbejde med Taliban. Taliban opsøgte faren, og han sagde til Taliban, at han ville gøre alt for dem, hvis de lod hans familie være. Ansøgerens mor har senere fortalt ansøgeren, at hans far blev tvunget til at samarbejde med Taliban. Ansøgeren så sin far blive skudt af fire-fem personer på familiens bopæl. Efter farens død, tog familien til Kabul, hvor de blev stoppet af Taliban. Taliban ville have ansøgerens mor, men ansøgerens farbror bestak dem. Herefter tog familien til Herat, hvor de blev stoppet af Taliban, mens de sad i en bus. Taliban ville tage børnene i bussen, men nogle mænd i bussen sagde til Taliban, at de skulle tage de voksne mænd i stedet for børnene. En højere rangeret talebaner sagde til de andre talebanere, at de ikke skulle tage nogle fra bussen, og derefter forlod de bussen. Da ansøgerens farbror var på vej hjem fra Herat, blev han slået ihjel af Taliban. Til oplysnings- og motivsamtalen den 6. januar 2016 har ansøgeren forklaret, at hans søster dengang var 11 år gammel. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at denne søster blev født i bussen under flugten umiddelbart efter drabet på faren. Ansøgerens forklaring forekommer på visse punkter usammenhængende og ikke selvoplevet blandt andet i relation til spørgsmålet, om hvorvidt farbroren er død og i givet fald hvornår. Flygtningenævnet finder imidlertid, uanset om forklaringen måtte lægges til grund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan mange år efter drabet på faren vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand om hjemvisning. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/49/SOL
