Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim af trosretning fra Ghazni-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban samt de generelle forhold i landet som følge af krig og en svag regering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far var soldat og kæmpede mod Taleban, hvilket resulterede i, at en Taleban-leder blev slået ihjel. Da ansøgeren var fem år, blev han vækket af sin far om natten. Ansøgerens far sagde, at resten af familien skulle forlade bopælen. Ansøgeren tog sammen med sin mor og søstre hen til morens ven. Ansøgeren har ikke set sin far siden den nat. Ansøgerens mor har fortalt ansøgeren, at Taleban samme nat opsøgte ansøgerens farbrors bopæl og slog ansøgerens farbror, hans kone og deres børn ihjel. Ansøgeren flygtede herefter til Iran sammen med sin mor og søstre, hvor han boede illegalt frem til sin udrejse i efteråret 2015. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet finder imidlertid, at de omstændigheder, som ansøgeren har anført som begrundelse for at få opholdstilladelse, ikke kan begrunde konventions- eller opholdsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Ansøgeren har om sin fars konflikt med Taleban forklaret, at Taleban havde henvendt sig til ansøgerens far og havde tilbudt ham bestikkelse, hvilket faren havde afslået, og at faren sammen med den afghanske hær havde været i kamphandlinger mod Taleban, hvor flere Taleban-folk blev dræbt. Han har videre forklaret, at Taleban slog ansøgerens farbror, der var menig soldat, og arbejde sammen med ansøgerens far ihjel. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans far forsvandt, efter at Taleban havde slået farbroren og dennes familie ihjel, og at ansøgerens far havde en rang i militæret, men at han ikke ved hvilken. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af farens position i militæret eller konflikt med Taleban vil være profileret i forhold til Taleban. Nævnet finder således ikke, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af konflikten vil være i risiko forfølgelse eller overgreb af Taleban, hvis han skulle blive genkendt på sin hjemegn. Nævnet lægger herved på, at det efter ansøgerens forklaring ikke er muligt at fastslå, hvilken rang og position faren havde i militæret, at ansøgeren var 5 år, da han udrejste fra Afghanistan, og at der nu er gået mere end 15 år siden udrejsen fra Afghanistan. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, er af en sådan karakter, at de i sig selv kan føre til meddelelse af opholdstilladelse, og der er efter de aktuelle baggrundsoplysninger heller ikke holdepunkter for at antage, at forholdene for shia muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at de i sig selv kan medføre opholdstilladelse. Nævnet kan derfor heller ikke af disse grunde meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet er opmærksom på Dansk Flygtningehjælps temarapport fra oktober 2017 ”Tilbagevenden til Afghanistan”, men nævnets finder ikke, at oplysningerne i rapporten kan føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/485/mah
