Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk saghzi og sunni-muslim af trosretning fra Herat, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles bror, [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans ægtefælle ønskede, at han skulle arbejde sammen med hendes to brødre. På et tidspunkt tog [A] ansøgeren med til en fest med nogle mænd, som ansøgeren ikke kendte, samt omkring ti dansedrenge. [A] tog efterfølgende ansøgeren med til fest flere gange. På et tidspunkt hentede [A] ansøgeren og kørte ham hen til et område med mange faldefærdige huse. Ansøgeren og [A] gik ind i et hus, hvor der sad en mand, som var bundet på hænder og fødder og havde bind for øjnene. [A] skød manden i brystet uden at fortælle ansøgeren, hvad manden havde gjort. Ansøgeren fortalte efterfølgende sin ægtefælle om episoden, hvilket foranledigede et skænderi, idet ansøgerens ægtefælle fortsat ønskede, at ansøgeren skulle arbejde sammen med hendes brødre. Ansøgeren gav sin ægtefælle en lussing, hvorefter hun forlod bopælen. Efterfølgende forsøgte to mænd at bryde ind i ansøgerens hus. Ansøgerens naboer hørte hans skrig, og kom ham til undsætning, mens mændene slap væk. Ansøgeren fortalte sin bror om hændelserne, og broren hjalp ansøgeren, hans mor og to børn med at udrejse. Ansøgerens bror har, efter ansøgerens indrejse i Danmark, fortalt ansøgeren, at [A] havde truet ham, og at ansøgerens bror nu er udrejst til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han gennem omkring fire år skulle have levet sammen med sin hustru og jævnligt besøgte hendes familie uden at blive klar over, at hustruen sympatiserede med Taleban, og at svogeren var tilknyttet Taleban er usandsynlig. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lægger nævnet videre vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og upræcist på en række spørgsmål, herunder på spørgsmålet om hvor ofte han besøgte sin hustrus familie, hvor svogeren [A] havde bopæl, og hvordan [A] var klædt de gange, han hentede ansøgeren. Flygtningenævnet lægger lige som Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår [A] første gang tog ham med til en fest, hvornår [A] dræbte en mand med ansøgeren som vidne, og hvor mange mænd der forsøgte at trænge ind på ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om den mand, som ansøgeren har forklaret om, at [A] dræbte. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2016] forklaret, at manden var bundet på hænder og fødder samt havde bind for øjne og mund. Til asylsamtalen [i efteråret 2016] har ansøgeren forklaret, at manden var bundet på ben og hænder og munden. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at [A] efter drabet kørte ansøgeren til et øde sted, hvorfra ansøgeren gik hjem. Til asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at [A] kørte ansøgeren til et sted tæt ved ansøgerens hus, hvorfra ansøgeren gik hjem. Flygtningenævnet finder endvidere, at det fremstår utroværdigt, når ansøgeren har forklaret, at ansøgerens bror skulle være blevet truet af [A] første gang få dage inden gensamtalen [i starten af 2017], henset til at ansøgerens konflikt med [A] fandt sted i efteråret 2015. Set i den sammenhæng fremstår forklaringen om truslen som konstrueret med det formål at underbygge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/484/mah
