Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Qarabagh, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taleban. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter sin fasters familie. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter de generelle forhold i Afghanistan, herunder de generelle forhold for etniske hazaraer. Ansøgeren har til støtte for sin konflikt med Taleban og sin fasters familie oplyst, at han havde en butik i Qarabagh, hvor han solgte sportsudstyr og udstyr til mobiltelefoner. Ansøgeren ejede butikken sammen med sin fætter, [A]. I butikken havde ansøgeren og [A] hængt billeder op af fodboldspillere og kvinder. Efter billederne blev hængt op, modtog ansøgeren et trusselsbrev, hvori der stod, at han skulle tage billederne ned. Ansøgeren foretog sig ikke noget i den anledning. Ansøgeren modtog efterfølgende endnu et trusselsbrev. Da ansøgeren var i skole, modtog han et telefonopkald fra sin mor, der fortalte, at [A] var blevet dræbt, og at ansøgeren skulle flygte til Ghazni, hvor hans far opholdt sig. Da ansøgeren ankom til Ghazni, fortalte ansøgerens far ham, at Taleban ledte efter ansøgeren, og at [A’s] familie også ledte efter ham, idet de beskyldte ansøgeren for at være skyld i [A’s] død. Ansøgeren udrejste herefter af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han ikke tog trusselbrevene alvorligt og ikke fortalte nogen om dem eller i øvrigt reagerede på dem, fremstår utroværdig, henset til, at ansøgeren har forklaret, at brevene var underskrevet af en lokal Taliban-kommandant og forsynet med stempel. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin reaktion på brevene. Ansøgeren har i samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han troede, at det var klassekammerater, der drillede ham. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2016] har han derimod forklaret, at han troede, at brevet var sendt af enten klassekammerater eller naboforretninger. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han fik sin forretning. Til asylsamtalen [i starten af 2017] har ansøgeren forklaret, at han fik forretningen [i foråret 2015]. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han fik forretningen 3-4 måneder før udrejsen, som var [i efteråret 2015]. Endvidere lægger Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har oplyst og forklaret divergerende om, hvilke billeder der var hængt op i butikkens vinduer, og at ansøgeren har forklaret forskelligt om indholdet af truslerne. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om [A’s] alder og om sit kendskab til, hvordan [A] døde. Nævnet finder, at ansøgeren må forventes at kunne forklare samstemmende om disse omstændigheder, som er af central betydning for ansøgerens asylmotiv. For så vidt angår ansøgerens frygt for de generelle forhold for shia muslimske hazaraer i Afghanistan har ansøgeren forklaret, at han har oplevet diskriminering, fordi han er hazara. Han har forklaret, at det kun var eleverne i skolen og ikke de voksne, der diskriminerede ham, og at han aldrig har oplevet andre problemer på grund af sin etnicitet. På denne baggrund, og da der efter de aktuelle baggrundsoplysninger ikke er holdepunkter for at antage, at forholdene for shia muslimske hazaraer i Afghanistan er af en sådan karakter, at de i sig selv kan medføre opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, opfylder ansøgeren heller ikke af den grund betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Herefter og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/483/mah
