Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan frygter for sit liv, idet ukendte personer vil slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han tror, at de ukendte personer er efter ham på grund af ansøgerens arbejde for de afghanske myndigheder. Ansøgeren har forklaret, at han en nat i [efteråret] 2015 vågnede, fordi det bankede på døren til hans families bopæl. Han kunne høre, at nogle personer råbte efter ham. Han gik derefter fra sit værelse og op ad trapperne til haven. På vejen op ad trapperne kunne han høre, at hans far åbnede hoveddøren og spurgte personerne, hvad de ville. Ansøgeren hørte, at de ukendte personer spurgte efter ansøgeren. I haven mødte ansøgeren sin mor, som sagde til ham, at han skulle flygte. Ansøgeren hoppede derefter over muren mellem familiens have og naboens hus og løb hen til sin morbror, hvor ansøgeren mødte sin fætter. Ansøgerens fætter kørte ansøgeren til busstationen, hvorfra ansøgeren kørte til Herat i bus, og derfra videre til Nimruz, hvorfra han udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og upræcist, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således på centrale punkter forklaret divergerende, herunder blandt andet om, hvorvidt der forelå en ansættelseskontrakt vedr. hans ansættelse i Sikkerhedstjenesten, idet han i oplysnings- og motivsamtalen oplyste, at han havde en ansættelseskontrakt i Sikkerhedstjenesten i Kabul, og i asylsamtalen derimod oplyste, at han ikke havde haft en ansættelseskontrakt. Ansøgeren har endvidere oplyst divergerende om indholdet af hans opgaver i Sikkerhedstjenesten. Han har i asylsamtalen oplyst, at han skulle læse og skrive referat af f.eks. sager om drabsmistænkte, lister over mistænkte kriminelle og biltyverisager. Ved mødet i Flygtningenævnet har han oplyst, at han bar sager rundt og kontrollerede, om der var tidligere kriminelle forhold. Ansøger har endvidere forklaret divergerende om konkrete omstændigheder omkring hans flugt fra hjemmet forud for hans udrejse fra Afghanistan, idet han i oplysning- og motivsamtalen har oplyst, at har mødt moren i huset, der sagde, at der var ukendte mænd efter ham, og at han herefter valgte at løbe ud af bagdøren ud til baghaven, hvor han hoppede op på en afsats og videre op på naboens tag. I asylsamtalen har han forklaret, at han løb ud i haven, hvor han mødte sin mor, der fortalte ham, at han skulle flygte, hvorefter han hoppede over en 2 meter høj mur i haven. Endvidere har han forklaret divergerende om, hvorvidt de ukendte personer angreb hans far. I asylskemaet og ved mødet i Flygtningenævnet har han oplyst, at ukendte personer angreb hans far. I oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har han ikke oplyst noget om, at hans far skulle være blevet angrebet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om, at han læste til farmaceut forekommer usandsynlig henset til, at han ikke har kunnet forklare nærmere om dette studium. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om at han havde et ansættelsesforhold i Sikkerhedstjenesten forekommer usandsynlig, henset til at hans forklaring om jobbet er meget upræcis og udetaljeret, herunder om arbejdspladsen, hans forudsætninger for jobbet og om hvad jobbet gik ud på. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at han blev opsøgt på bopælen forekommer udetaljeret og upræcis, ligesom Flygtningenævnet finder forklaringen om, at det skyldes han ansættelsesforhold, er mindre sandsynlig navnlig henset til hans helt underordnede stilling og indholdet af hans arbejdsopgaver og det korte ansættelsesforhold i Sikkerhedstjenesten. Flygtningenævenet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke at kunne lægge nogen del af hans forklaring til grund. Idet oplysningerne om de genereller forhold i Afghanistan heller ikke kan begrunde at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter reglerne om asyl, finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/481/CHHA
