Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tajik og indtil 2016 muslim fra […], Parvan distriktet, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv oprindeligt henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygtede at blive slået ihjel af Taliban eller sin farbror, der er medlem af Taliban. Ansøgeren har nu som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel som følge af, at han er frafaldet islam og er blevet ateist. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han siden [sommeren] 2014 har betvivlet, at der fandtes en gud, idet ansøgeren ikke har kunnet finde trøst i islam på tidspunkter, hvor han har oplevet tragiske begivenheder i sit liv. Ansøgeren har siden [vinteren] 2016 været medlem af ateistisk selskab, og ansøgeren har efter at have frafaldet islam udtrykt sig kritisk om islam på sociale medier samt i et radioprogram, hvilket har resulteret i, at ansøgeren har modtaget trusler fra personer i Danmark samt fra personer i Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring om, at han er blevet ateist, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på blandt andet, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har redegjort for, at han er frafaldet islam. Nævnet har endvidere lagt vægt på tidspunktet for, hvornår ansøgeren angiver at være frafaldet islam, idet ansøgeren først efter modtagelsen af endelig afgørelse om afslag på asyl er begyndt at tvivle på sin religion. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed i relation til ansøgerens påståede frafald har Flygtningenævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har forklaret undvigende og usammenhængende på centrale spørgsmål, herunder om sine overvejelser bag at lægge videoen på sin Facebookprofil, og hvorfor han ikke har fjernet videoen fra sin Facebookprofil. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at de trusler, som ansøgeren har fremhævet og forklaret om fra blandt andre [A] og [B], som ansøgeren kender fra tidligere, forekommer konstruerede og planlagte. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at [A] fremsatte dødstrusler mod ansøgeren få dage efter [A]s udrejse af Danmark, og at [A] ifølge de foreliggende oplysninger er udrejst frivilligt af Danmark [i foråret] 2016. Det fremgår imidlertid af [A]s Facebookprofil, som ansøgeren har bekræftet er [A], at [A] har lagt billeder på sin profil i [sommeren] 2016, hvor ansøgeren optræder sammen med [A], og at ansøgeren og [A] fortsat er venner på Facebook. I den forbindelse har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret divergerende om, hvorfor han farvede sit hår rødt. I begrundelsen for genoptagelsesanmodningen har ansøgeren oplyst, at han af frygt farvede sit hår, så han ikke var så genkendelig, og ansøgeren har for nævnet indledningsvist bekræftet, at han farvede sit hår, fordi han var bange for at blive genkendt. Foreholdt, at han på et foto på Facebook sidder sammen med [A] med farvet hår, har ansøgeren fragået sin tidligere forklaring og oplyst, at han ikke farvede sit hår for at skjule sig. Nævnet har derudover lagt vægt på, at [B]s Facebookprofil og delingen af ansøgerens video forekommer konstrueret til lejligheden, da profilen – bortset fra ansøgerens video – stort set er uden indhold. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, når ansøgeren ikke har anmeldt nogen af de mange trusler, herunder dødstrusler, som ansøgeren angiveligt har modtaget blandt andet fra personer i Danmark og Europa. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er ateist af reel overbevisning. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har lagt en video på sin Facebookprofil, hvor han blandt fortæller, at han er frafaldet islam. Selvom videoen er blevet vist og delt et relativt stort antal gange, har Flygtningenævnet herved navnlig lagt vægt på karakteren og indholdet af videoen, og at videoen ikke er tilgængelig på den offentligt tilgængelige del af ansøgerens profil. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at de trusler, som ansøgeren har fremhævet og forklaret om fra blandt andre [A] og [B], som ansøgeren kender fra tidligere, forekommer konstruerede og planlagte. Endvidere har Flygtningenævnet lagt vægt på, at videoen på en offentlig gruppe er blevet delt og kommenteret umiddelbart efter at den blev lagt op i [vinteren] 2016, og at den ikke siden er kommenteret eller delt, samt at den pågældende gruppe indeholder et meget stort antal videoer. Flygtningenævnet finder således, at der ikke er holdepunkt for at antage, at myndighederne eller en bredere kreds af offentligheden i Afghanistan er blevet bekendt med videoen fra ansøgerens Facebookprofil, således at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan skulle være i konkret og individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren tillige på ingen måde er profileret i forhold til de afghanske myndigheder, grupperinger eller privatpersoner. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har deltaget i et dansk radioprogram. Flygtningenævnet har – udover programmets karakter – navnlig lagt vægt på, at ansøgeren kun optræder kortvarigt og kun med fornavn. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på stillingtagen til ansøgerens nye asylmotiv om ateisme. Nævnet har endvidere ikke fundet grundlag for at tillade vidneførelse af [C] om ansøgerens situation som ateist, herunder i forbindelse med de mange trusler, han har modtaget. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren selv har forklaret om disse forhold. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/48/JOL
