Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra [landsby],[distrikt], Mazar-e-Sharif, Balkh-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af sin farbrors sønner, [A] og [B]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive dræbt af Taliban, fordi [A] og [B] har kontakter til gruppen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far og farbror, [C] delte 110 jarib jord imellem sig, fordi de ikke kunne blive enige om, hvad der skulle dyrkes på jorden. Da jorden blev opdelt, blev [C], [A] og [B] utilfredse med, at ansøgerens familie havde fået den gode del af jorden, hvorfor de ønskede at overtage ansøgerens families jord. En dag kom ansøgerens bror, [D], på besøg i ansøgerens landsby, […]. Broren arbejdede i nationalhæren, hvorfor ansøgeren ikke så ham særlig ofte. Et par dage efter at [D] var kommet til landsbyen, tog ansøgeren hjem til sin faster, [E], som boede i Mazar-e-Sharif. Han opholdt sig hos [E] i tre til fire dage. [A] og [B] fortalte Taliban, at ansøgerens bror arbejdede for nationalhæren, og at han var på besøg i landsbyen. Mens ansøgeren opholdt sig hos sin faster, opsøgte Taliban familiens bopæl og skød ansøgerens bror foran bopælen. Ansøgeren kom hjem til landsbyen den efterfølgende dag. Ansøgerens far fortalte, at det ikke længere var sikkert for ansøgeren at være derhjemme, idet han frygtede, at ansøgerens fætre også ville sørge for, at ansøgeren blev dræbt. Ansøgeren udrejste derfor af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid i lighed med Udlændingestyrelsen ikke, at ansøgerens asylmotiv kan begrunde, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er ansøgeren og hans fætre, der ejer den jord, som konflikten angår, men at jorden ejes af ansøgerens far og dennes bror, [C]. Nævnet har videre lagt vægt på, at hverken ansøgerens far, ansøgerens familie eller ansøgeren på noget tidspunkt er blevet opsøgt eller truet af [C] eller hans sønner. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at der er nogen sammenhæng mellem jordkonflikten og drabet på storebroren og bemærker herved, at det alene beror på ansøgerens formodning, at det var fætrene, der stod bag Talibans drab på storebroren. Ansøgeren har således forklaret, at han ikke fik fortalt noget om jordkonflikten eller drabet på storebroren, og at han alene bygger sin formodning på, at han overhørte sin far fortælle moren, at fætrene havde kontaktet Taliban og dermed var ansvarlige for drabet på storebroren. Flygtningenævnet bemærker videre, at broren efter ansøgerens forklaring var medlem af nationalhæren, og at ansøgeren tidligere til asylsamtalen på spørgsmålet, om det er korrekt forstået, at Taliban dræbte hans bror, fordi han arbejdede for nationalhæren, bekræftede dette. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring ikke selv har haft konflikter med Taliban. Ansøgeren har således til samme samtale forklaret, at han aldrig har haft konflikter på baggrund af hans brors arbejde for nationalhæren, og at ingen fra hans familie er blevet truet eller har været udsat for overgreb fra Taliban som følge af brorens arbejde for de afghanske myndigheder. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive dræbt af fætrene for at forhindre, at han vil dræbe dem som hævn for drabet på storebroren. Flygt-ningenævnet kan ikke lægge dette asylmotiv til grund og bemærker hertil, at denne frygt alene beror på ansøgerens egen formodning. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan er vanskelig, kan dette heller ikke i sig selv begrunde asyl. Ansøgeren har således sammenfattende ikke sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/479/HHU
