afgh2017474

Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk hazara og shia muslim fra Daikundi, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin storebror, [A], eller den mand, [B], som ansøgeren blev tvangsgiftet med. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun blev gift med sin nuværende ægtefælle, [C], [i efteråret] 2012 i Iran, hvor hun har boet sammen med sin familie i en længere årrække. [C’s] morbror var nabo til ansøgerens familie i Mashhad, Iran. [C’s] morbror foreslog ægteskabet, hvilket ansøgerens far accepterede. Ansøgeren mødte [C] første gang en uge før ægteskabet. Han boede i Danmark og besøgte ansøgeren én gang om året. Planen var, at ansøgeren skulle bo sammen med [C] i Afghanistan, når der kom fred i landet. Ansøgerens storebror kunne ikke lide [C] og accepterede ikke ægteskabet. Hendes storebror kunne ikke lide den måde, som [C] talte og så ud på. Ansøgerens far døde [i sommeren] 2013. Et år herefter besluttede ansøgerens brødre, at familien skulle flytte tilbage til Afghanistan. Ansøgerens far havde efterladt noget jord i Herat, som brødrene var bange for at miste, hvis de ikke tog tilbage. Nogle måneder efter, familien var flyttet tilbage, blev ansøgerens storebror afhængig af stoffer. Han begyndte at omgås [B], som han også arbejdede for. I forbindelse med eid-festen i 2015 inviterede [B] ansøgerens familie til middag. Efter middagen forlod ansøgerens storebror stedet og var væk i 30-40 minutter. Da han kom tilbage, havde han en imam med. [B] fortalte ansøgeren, at han ville giftes med hende. Ansøgeren nægtede, og hun fortalte [B], at hun havde en anden ægtefælle. Ingen lyttede, og imamen læste vielsesbønnen op. Bagefter forlod [A] [B’s] bopæl, og ansøgeren har ikke siden set ham. [B] voldtog ansøgeren og behandlede hende dårligt. Ansøgerens lillebror fortalte ansøgeren, at ansøgerens storebror havde solgt ansøgeren til [B], formentlig fordi han skyldte [B] penge på grund af sit stofmisbrug. Ansøgeren bad sin lillebror, [D], om hjælp. En dag, omkring tre måneder efter tvangsægteskabet, kom ansøgerens [D] hjem til ansøgeren og spurgte [B’s] anden kone, om han måtte tage ansøgeren med ud for at købe tøj, hvilket den anden kone gav tilladelse til. Med hjælp fra [D] flygtede ansøgeren herefter fra Afghanistan. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen forekommer selvoplevet, ligesom hun har forklaret konsistent og uden væsentlige divergenser om tvangsægteskabet med [B] og om de omstændigheder, der førte til at hendes bror, [A], valgte at gifte hende bort, selvom hun i forvejen var gift med sin herboende ægtefælle. Flertallet lægger efter oplysningerne om, at [B] var en indflydelsesrig person sammenholdt med den omstændighed, at ansøgeren ved at flygte har sat sig op mod [A], til grund, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorimod det ikke er sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren meddeles derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. afgh/2017/474/DTO