Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim fra byen […], Surkhrud-distriktet i Nangarhar Provin-sen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet han har samarbejdet med de amerikanske styrker, samt idet han har leveret madvarer til den afghanske hær. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt af landsbyens beboere og af dem blive udleveret til Taliban, idet indbyggerne i landsbyen kautionerede for ansøgerens løsladelse fra Taliban. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2014 begyndte at levere byggematerialer til den amerikanske militærbase i […]. Omkring samtidig begyndte ansøgeren at levere grøntsager til den afghanske hær på en militærbase i udkanten af […]. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt primo 2015, hvor ansøgeren kom ud fra moskéen, mødte han to personer, der fortalte, at islam var i fare, og at amerikanerne med deres tilstedeværelse i Afghanistan bekæmpede islam. De pågældende to personer sagde ikke, hvad dette havde med ansøgeren at gøre. Nogle dage senere i moskéen blev ansøgeren opsøgt af de samme personer, der ville have ansøgerens hjælp til at placere sprængstof i den amerikanske militærbase i […]. Ansøgeren blev ved den lejlighed truet med at blive slået ihjel. Ansøgeren tog ikke henvendelsen seriøst og fortsatte derfor sit arbejde. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt herefter henvendte en mullah sig på ansøgerens bopæl med et brev fra Taliban. Det fremgik af brevet, der fremstod som en arrestordre, at ansøgeren skulle henvende sig hos Taliban. Ansøgeren var ikke hjemme, da brevet blev leveret. Omkring en uge efter blev ansøgeren opsøgt af fire personer fra Taliban på sin bopæl og tilbageholdt i omkring én måned på et tilhørssted for Taliban. I den periode blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb, ligesom han blev overtalt til at udføre den opgave, han tidligere var blevet pålagt. Ansøgeren accepterede at samarbejde ved at bringe sprængstoffer til militærbasen, og at han ville udføre opgaven ved den følgende levering af grøntsager på basen. Taliban-folkene sagde herefter, at ansøgeren selv skulle sprænge militærbasen i luften, men de uddybede ikke dette yderligere. Ansøgeren blev herefter løsladt mod kaution, idet ansøgerens far samt andre ældre personer fra landsbyen havde henvendt sig til Taliban. Ansøgeren tog herefter til Jalalabad, hvor han holdt sig i skjul. Han udførte ikke opgaven for Taliban. Efter én til to uger modtog ansøgerens far et brev, hvoraf fremgik, at ansøgeren skulle udleveres. Da ansøgerens far i den anledning henvendte sig til Taliban, blev han tilbageholdt. Ansøgeren modtog den følgende dag et brev, hvoraf fremgik, at han skulle henvende sig til Taliban, og at faren ellers ville blive dræbt. Efter én uge modtog familien farens lig sammen med et brev, hvoraf fremgik, at ansøgeren ville lide samme skæbne. Ansøgeren opholdt sig herefter en uge i Jalalabad, hvorefter han udrejste fra Afghanistan med hjælp fra en forretningspartner. Ansøgeren har på en række centrale punkter forklaret divergerende om sit asylmotiv, hvilket svækker hans generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge hans forklaring til grund. Ansøgeren har således under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at Taliban opsøgte ham på bopælen kl. 01 om natten, hvilket han senere under mødet under skiftende forklaringer rettede til kl. 20, som han også har forklaret under samtalerne med Udlændingestyrelsen. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han ikke ved, hvor lang tid forud for hans tilbageholdelse, hans far havde modtaget det første brev fra Taliban, mens han under asylsamtalen har forklaret, at der gik en uge, fra hans far modtog brevet, til ansøgeren blev tilbageholdt. Han har under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han efter flugten til Kabul boede hos en menneskesmugler, mens han under asylsamtalen har forklaret, at han i Kabul boede hos sin tidligere forretningspartner, [T]. Flygtningenævnet bemærker, at de forhold, at ansøgeren ikke har gået i skole, og at han har det psykisk dårligt, ikke kan forklare disse divergenser. Divergenserne svækker ansøgerens generelle troværdighed, og de fremlagte kopier af angivelige trusselsbreve kan derfor ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet om sin tilbageholdelse hos Taliban, hvor han gennem mere end to uger blev udsat for vold, ikke forekommer selvoplevet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/472/MKT
