Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Nævnet stadfæstede ligeledes afgørelsen vedrørende den pågældendes ægtefælle og fem børn med samme begrundelse.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnmuslim fra Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som har dræbt ansøgerens bror og har forsøgt at hverve ansøgeren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han sammen med sin familie for omkring fire år siden rejste tilbage til sin landsby i Kunduz-provinsen i Afghanistan. Dér tog de ophold i ansøgerens brors hus. Ansøgerens bror, [A], var ansat i det afghanske politi og deltog på et ukendt tidspunkt under et angreb i drabet på en Taliban-kommandant ved navn [B]. Taliban havde taget et foto af ansøgerens bror og sagde, at det var ansøgerens bror, der have dræbt kommandant [B]. På en ukendt dato mellem 8-9 måneder og mindre end 1 år efter deres hjemkomst til Afghanistan købte ansøgeren en byggegrund i [en landsby], hvor han ville bygge et hus til sin familie. Da han en dag var på vej til byggegrunden, mødte han en bekendt fra sin nabolandsby, [C], der forsøgte at hverve ansøgeren til Taliban til at føre hellig krig mod udlændinge i Afghanistan. Ansøgeren svarede okay for at slippe af med ham. Da ansøgeren kom hjem om aftenen, fortalte han om samtalen med [C] til sin bror, som svarede, at ansøgeren ikke behøvede at være bekymret, fordi den slags mennesker snart ville forsvinde fra Afghanistan. En måneds tid senere skulle ansøgerens ægtefælle på toilettet uden for huset med parrets ældste datter [D], da hun så nogle ukendte mennesker og skreg. Ansøgerens bror kom ud i gården med sit Kalashnikov-gevær og blev skudt i panden. Ansøgeren løb også ud i gården og omfavnede sin bror og blev da slået i hovedet, så han besvimede. Da han kom til sig selv, var han på hospitalet, hvor ansøgerens fætter også befandt sig. Ansøgeren spurgte sin fætter, hvordan det stod til med hans bror, og fætteren svarede, at broren havde det fint, og at broren også var på hospitalet. Senere fik ansøgeren at vide, at hans bror var død på bopælen. Ansøgeren tog efter en uge på hospitalet over til sin morbror i Baglan, hvor hans familie allerede var. Ansøgerens morbror er også hans ægtefælles farbror. 20-30 dage derefter udrejste familien illegalt til Pakistan og brugte ansøgerens opsparing fra Iran til formålet. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens forklaring lagt til grund, at ansøgeren har gået fire år i skole og er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren og dennes ægtefælle på centrale punkter har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende, ligesom ansøgeren har forklaret udbyggende. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren og dennes ægtefælle har forklaret divergerende om ansøgerens brors arbejde og baggrunden for angrebet, og at ansøgeren først under asylsamtalen [i efteråret] 2016 har forklaret om [C’s] opfordring til at deltage i hellig krig. Ved vurderingen af ansøgerens og dennes ægtefælles troværdighed har Flygtningenævnet end-videre lagt vægt på, at de under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret divergerende, men at de efter en frokostpause har ændret og samstemt deres forklaringer. Selvom ansøgerens og dennes ægtefælles forklaring om [C] og angrebet på ansøgerens brors hus måtte lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at disse hændelser ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og dennes ægtefælle ikke har sandsynliggjort, at angrebet på ansøgerens brors hus har nogen forbindelse til episoden med [C]. Endvidere bemærker nævnet, at ansøgeren ikke blev dræbt i forbindelse med angrebet, selvom gerningsmændene havde mulighed herfor. Det kan derfor ikke lægges til grund, at overfaldet skete, fordi ansøgeren var efterstræbt. Da ansøgeren og dennes ægtefælle derudover ikke har oplevet konflikter med hverken myndigheder eller andre, herunder politiske, religiøse eller kriminelle grupper og grupperinger, i Afghanistan, finder Flygtningenævnet, at betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/470/CHHA
