Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Teheran, Iran. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af pashtunere, som hans far har haft en jordkonflikt med. Ansøgeren frygter videre, at blive slået ihjel af pashtunernes børn. Ansøgeren har yderligere henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet i Iran, fordi han i Iran er beskyldt for at have skubbet et barn ud fra kanten af et hustag. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er født i Iran. Da ansøgeren var omkring syv-otte år gammel, rejste han til Afghanistan med sin familie, fordi hans far risikerede at miste sin jord i Afghanistan. Ansøgerens far tog en dag til Kabul men kom ikke hjem, idet han var blevet slået ihjel. Ansøgeren har senere fået at vide af sin morbror, at faren blev slået ihjel af nogle personer, som faren havde en jordkonflikt med. Ansøgerens familie rejste tilbage til Iran omkring en uge efter farens død. Ansøgeren har hørt, at nogle pashtunere forsøgte at tage farens jord med tvang, og at farens død havde en forbindelse hertil. Ansøgerens mor har fortalt ham, at pashtunerne også vil slå ham og hans brødre og morbror ihjel, hvis de opholder sig i Afghanistan. Flygtningenævnet vurderer, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål, og nævnet finder derfor, at ansøgeren har haft den tilstrækkelige modenhed til at gennemgå asylsagsbehandlingen. I den forbindelse lægger nævnet blandt andet vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han frygter hævn fra sin faders drabsmænd, fordi disse muligt frygter, at han vil genfremsætte faderens krav på jord. Flygtningenævnet finder at kunne lægge ansøgerens forklaring, om at faderen for syv-otte år siden er blevet dræbt som led i en jordkonflikt, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge heraf skulle være i risiko for konkret og individuel forfølgelse ved en tilbagevenden på nuværende tidspunkt til Afghanistan. Konflikten må betragtes som afsluttet, medmindre ansøgeren selv tager initiativ til at genoplive denne. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring vedrørende stedbrorens fald fra et tag må tilsidesættes som utroværdig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har fået at vide, at den pågældende døde eller blot kom alvorligt til skade, ligesom han har forklaret forskelligt om, hvorvidt han forsøgte at redde stedbroren fra at falde ned, eller om han løb efter ham for at få fat i en dukke. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. De foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for en person af ansøgerens alder og køn findes ikke at medføre nogen ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/47/SOL
