Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk pashtuner og sunni-muslim fra [by], Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban tidligere har slået ansøgerens far og bror ihjel, og idet Taliban beskylder ham for at være blevet vantro af sit ophold i Europa. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter sin fars fætre, [A] og [B], idet de har haft en jordkonflikt med ansøgerens far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far på et tidspunkt i 2007 eller 2008 fik en konflikt med sine fætre [A] og [B], idet de var af den opfattelse, at ansøgerens far var skyld i, at de havde tabt retten til en af familiens ejendomme. For at straffe ansøgerens far stjal [A] og [B] to af hans heste. Ansøgerens far anmeldte tyveriet til politiet, hvilket resulterede i at [B] blev fængslet, mens [A] nåede at flygte. På et ukendt tidspunkt blev [A] medlem af et parti under kommandanten [C]. Ansøgerens bror blev en dag overfaldet af [A], hvorfor han tilsluttede sig et modstående parti under kommandanten [D]. Broren var medlem af partiet i 18 måneder, inden han flygtede fra et angreb på [D]. Ansøgerens bror tilsluttede sig herefter Taliban. I 2008 eller 2009 erklærede de afghanske myndigheder, at alle med tilknytning til Taliban skulle aflevere deres våben til myndighederne. Ansøgers bror afleverede seks våben til myndighederne, da han ikke længere ønskede at være medlem af Taliban. Omkring en uge senere modtog ansøgerens familie et trusselsbrev fra Taliban. Mens ansøgeren var hos sin søster i Jalalabad, opsøgte Taliban deres bopæl. De slog ansøgerens bror ihjel og bortførte ansøgerens far. Ansøgeren rejste herefter hjem til Laghman for at begrave sin bror. Senere fik ansøgeren at vide af sin svoger, at Taliban ville slå hele familien ihjel. Ansøgeren rejste derfor til Kabul, hvor han opholdt sig i en ukendt periode. I 2009 rejste ansøgeren til Norge, hvor han søgte asyl, men fik afslag. I 2012 søgte ansøgeren asyl i Danmark, men blev sendt tilbage til Norge af de danske myndigheder. Fra Norge blev ansøgeren [i efteråret] 2012 deporteret til Afghanistan, hvorefter han bosatte sig i Jalalabad. Under et ophold i [by], hvor ansøgeren besøgte sin familie, ringede en ven, som fortalte ham, at han i en moske havde overhørt Taliban snakke om, at de ville hente ansøgeren, idet de beskyldte ansøgeren for at være blevet vantro af sit ophold i Europa. Ansøgeren var på vej til at forlade huset i [by], da Taliban ankom. De råbte og skød efter ansøgeren, men det lykkedes ansøgeren at flygte hjem til sin svoger i Jalalabad. Omkring 10 til 15 dage senere modtog ansøgeren et trusselsbrev fra Taliban. Ansøgeren blev i Jalalabad nogle dage, hvorefter han flygtede til Pakistan. Efter et år i Pakistan blev ansøgeren deporteret til Afghanistan, hvor han opholdt sig i en periode, inden han rejste til Danmark. Ansøgeren udrejste af Afghanistan i 2015 og indrejste i Danmark [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om, at hans far på et tidspunkt i 2007 havde en konflikt med sine fætre til grund. Ansøgeren er imidlertid aldrig blevet opsøgt af farens fætre eller af andre i den anledning, ligesom konflikten, der ligger langt tilbage i tid, må anses som værende afsluttet. Denne konflikt kan derfor ikke føre til, at ansøgeren får opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet kan videre lægge til grund, at ansøgerens bror blev dræbt af Taliban i 2008/2009 som følge af, at han havde afleveret nogle våben til myndighederne, og at ansøgerens far i den forbindelse blev kidnappet af Taliban, men senere blev løsladt, idet der blev indgået en aftale mellem Taliban og ældrerådet i landsbyen. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af Taliban. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at konflikten mellem ansøgerens bror og Tali-ban ligger langt tilbage i tid, og på at ansøgerens far, der blev kidnappet i anledning af konflikten, senere blev frigivet. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at han på et ukendt tidspunkt i 2013 blev forsøgt skudt af Taliban i forbindelse med, at han havde været på besøg hos sin afdøde brors ægtefælle, forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring har opholdt sig i Afghanistan i ca. 1 år efter denne episode, uden at han er blevet opsøgt af Taliban. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan, herunder forholdene for hjemvendte asylansøgere fra Vesten, ikke i sig selv kan føre til, at betingelserne for opholdstilladelse er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/469/JEA
