Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […], distriktet Jalrez i Maidan Wardak-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at hans farbror og Taliban vil tvinge ham til at blive selvmordsbomber, eller at hans farbror vil slå ham ihjel, fordi farbroren vil anse ham for at være vantro, fordi han har været i Europa. Ansøgeren frygter videre, at de afghanske myndigheder vil anholde ham og udlevere ham til sin farbror. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans farbror var medlem af Taliban, og at farbroren truede ansøgerens far med at slå ansøgeren ihjel, hvis han kom i en almindelig skole, hvorfor ansøgeren gik i en koranskole, hvor eleverne blev opfordret til at melde sig som selvmordsbombere. På dagen hvor ansøgeren udrejste af Afghanistan, kom han hjem fra moskeen og fandt sin far dræbt. Ansøgerens mor fortalte, at hans farbror og nogle medlemmer af Taliban havde slået faren ihjel, og at de havde spurgt efter ansøgeren, fordi de ville have, at ansøgeren skulle være selvmordsbomber. Kort tid efter ansøgeren var kommet hjem, hørte ansøgeren og hans mor Taliban komme, og ansøgerens mor gemte ansøgeren i en ovn. Taliban spurgte efter ansøgeren og ransagede huset, hvorefter de gik igen og tog ansøgerens fars lig med. Efter Taliban var gået, gav ansøgerens mor ham en burka på, hvorefter de tog over til ansøgerens morbror i nabolandsbyen. Ansøgerens morbror kontaktede en menneskesmugler, som sørgede for ansøgerens udrejse. Da ansøgeren var kommet til Iran, modtog han et opkald fra menneskesmugleren, som fortalte, at ansøgerens morbror var blevet dræbt af Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved taget i betragtning, at ansøgeren har oplyst at være analfabet. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår som usammenhængende og usandsynlig, og hans beskrivelser af begivenhederne ved farens død og ransagningen forekommer ikke selvoplevede. Det er således bemærkelsesværdigt, at ansøgeren stort set intet kendskab har til sin farbror, der skulle have stået bag drabet på hans far, eller til forholdet mellem farbroren og ansøgerens far gennem hele ansøgerens opvækst. Ansøgeren har aldrig set farbroren, men ved blot, at farbroren skulle være medlem af Taliban og have truet hans far med at slå ham ihjel, hvis ansøgeren blev sendt i almindelig skole. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren ikke har noget kendskab til baggrunden for drabet på faren og de nærmere omstændigheder herved, og at ansøgeren ikke spurgte sin mor nærmere ind til begivenhedsforløbet på bopælen forud for drabet på faren – navnlig da familien aldrig tidligere var blevet opsøgt på bopælen af Taliban. Ansøgeren har også for nævnet haft svært ved i detaljer at beskrive den situation, hvor han kom hjem og fandt sin far dræbt i gården, selv om den udgør den centrale del af ansøgerens asylmotiv. Den omstændighed, at ansøgeren har oplyst at være bange, fordi han frygtede at blive rekrutteret som selvmordsbomber, fremstår ikke som en overbevisende forklaring herpå. Nævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at det skulle være nødvendigt for Taliban at tvangsrekruttere ansøgeren som selvmordsbomber, da der ifølge ansøgeren var mange, der meldte sig frivilligt hertil i koranskolen. Endvidere stemmer ansøgerens forklaring om tvangsrekrutteringen under de givne omstændigheder ikke overens med de foreliggende baggrundsoplysninger, jf. herved Landinfos temanotat Afghanistan: Rekruttering til Taliban af 29. juni 2017. Endvidere fremstår det ejendommeligt, at Talibans ransagning på bopælen for at finde ansøgeren og tage ham med skulle være foretaget så lemfældigt, at ovnen i gården, hvor ansøgeren gemte sig, ikke blev undersøgt i forbindelse med ransagningen. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgerens morbror også skulle være blevet dræbt af Taliban efter ansøgerens udrejse, og at ansøgeren under sin flugt skulle have fået oplysning om dette fra en agent uden at vide hvorfor og uden at have spurgt nærmere ind til, hvad der nærmere var sket med morbroren, men i stedet have smidt sin telefon ud. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har en individuel konflikt med hverken Taliban eller de afghanske myndigheder, og at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/466/col
