Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni-muslim af trosretning fra […], Herat-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at en mand ved navn [A] og Taleban vil slå ham ihjel, idet ansøgeren ubevidst arbejdede for dem i en periode og efterfølgende stak af fra dem, hvorfor de har kidnappet hans far. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han arbejdede for en mand ved navn [A]. Hans arbejde bestod i, at han skulle afrapportere om myndighedernes biler i Herat by og uddele breve i landsbyerne omkring Herat. På opfordring fra [A] samtykkede ansøgerens familie til, at ansøgeren skulle begynde i koranskole. Ansøgeren mødte imidlertid ikke op på koranskolen, og familien modtog efterfølgende to trusselsbreve. Ansøgeren flygtede herefter sammen med sin mor og søster hjem til ansøgerens svoger. Ansøgerens far blev på bopælen, men blev umiddelbart efter kidnappet af ukendte gerningsmænd, som ansøgeren formoder samarbejder med [A] og Taleban. Ansøgeren udrejste efterfølgende til Iran sammen med sin mor og søster, hvor de opholdt sig illegalt i halvandet år. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes som utroværdig, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt [A] tog notater eller ej i forbindelse med ansøgerens afrapportering af sine observationer om myndighedsbiler. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt modtagerne af de omdelte breve spurgte til indholdet eller ej. Endelig har han forklaret divergerende om, hvorvidt han efter udeblivelsen fra koranskolen tog med sin far på arbejde allerede inden modtagelsen af det første trusselsbrev, og om hvorvidt han var hjemme, da brevet blev afleveret. Herudover bemærkes, at det forekommer usandsynligt, at faren i lyset af de fremsatte trusler skulle vælge at blive på familiens bopæl. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/462/mah
