Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra byen [landsby], […]-distriktet ved Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter chikane fra den afghanske befolkning som følge af sit handicap. Ansøgeren har endvidere henvist til sin brors konflikt med Taliban. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at er handicappet, idet han har problemer med sit højre ben, der er kortere end det venstre, og at han derfor har balanceproblemer og nedsat styrke i højre side. Derudover har ansøgeren forklaret, at han har problemer med manglende bevægelighed i højre arm. Han kan ikke anvende højre hånd og fingre. På grund af sit handicap har ansøgeren været udsat for chikane. Ansøgeren udrejste af Afghanistan [i] oktober 2015, idet han var i besiddelse af gyldigt visum til Tyrkiet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens asylmotiv i første række er afledt af ansøgerens brors asylmotiv (konsekvensstatus) i den sambehandlede sag, hvori nævnet har udtalt følgende: ”Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om hans konflikt med Taliban ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har således forklaret noget usammenhængende, uoverensstemmende og udbyggende om en række centrale forhold vedrørende denne konflikt og de begivenheder, som konflikten skulle have medført. Han har således forklaret bl.a., at han under sit arbejde som journalist har skrevet flere kritiske artikler om Taliban, men forklaringen om disse artikler er helt udokumenteret. Ansøgeren har således forsømt at fremskaffe kopier af blot nogle af disse artikler og har forklaret noget overfladisk om bl.a. indholdet af disse. Han har endvidere forklaret usammenhængende om, at artiklerne, der blev skrevet i navnet ”[…]” eller ”[…]”, kunne henføres til ham, idet han under asylsamtalen [i] november 2016 og for nævnet har forklaret, at der kunne være mange med dette navn i Afghanistan. Han har tillige forklaret uoverensstemmende om de trusler, han angiveligt skulle have modtaget fra Taliban, idet han under oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2016 ifølge referatet har forklaret, at han i 2014 ikke modtog nogen trusler fra Taliban, mens han under asylsamtalen [i] november 2016 og for nævnet har forklaret, at han i 2014 modtog 3 til 4 trusler fra Taliban. Han har endvidere forklaret forskelligt og usammenhængende om, hvor han opholdt sig, efter Taliban opsøgte familiens hus i Paghman, idet han i asylansøgningsskemaet anførte, at han flygtede til sine svigerforældres hus og levede i skjul hos venner i Kabul, mens han under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han skjulte sig i to måneder hos svigerforældrene. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren herom først, at han efter episoden boede et stykke tid hos svigerforældrene, hvorefter han tog hjem hos sin ven, idet han var bange for, at Taliban ville komme til svigerforældrene. Derefter tog han til sine svigerforældre igen. Senere under samme samtale forklarede han, at han kun boede hos sin ven i to dage og senere – foreholdt divergenserne i hans forklaringer – forklarede han, at han ikke overnattede hos sin ven, men kun opholdt sig der i to dage i dagtimerne. Ansøgeren har tillige forklaret forskelligt om, hvorvidt han efter den seneste trussel i september 2014 fortsatte med at skrive kritiske artikler om Taliban. Ifølge referatet fra asylsamtalen [i] november 2016 har ansøgeren forklaret, at han fortsatte med at skrive kritiske artikler om Taliban efter modtagelsen af den sidste trussel, mens han for nævnet har forklaret, at han ophørte hermed. Ansøgeren har for nævnet desuden forklaret udbyggende om indholdet af navnlig den seneste trussel fra Taliban, idet han for nævnet – som noget nyt – har forklaret, at han under denne trussel blev meddelt, at der var afsagt en dødsdom over ham. Hertil kommer, at der er en række forhold i ansøgerens forklaring, som forekommer påfaldende, herunder at han angiveligt ikke skulle have meldt truslerne til politiet, og at han – selv om han anså truslerne for alvorlige – valgte at opholde sig i Afghanistan i mere end et år fra modtagelsen af den sidste trussel og i to måneder, efter Taliban havde opsøgt familiens hus. Det er endvidere påfaldende, at han med sit kendskab til farligheden af at skrive artikler om Taliban ikke valgte at skrive under pseudonym, ligesom det er påfaldende, at ansøgernes udrejse af Afghanistan skete samtidig med, at hans søster og dennes ægtefælle udrejste af Afghanistan, og at disse også har søgt asyl i Danmark, men tilsyneladende med et andet asylmotiv. Det er endelig påfaldende, at ansøgerens ægtefælles nationalitetsbevis ifølge udstedelsesdatoen (som nævnet anerkender kan være fejlbehæftet) er udstedt på et tidspunkt, der ligger forud for den begivenhed, som gav anledning til ansøgerens endelige beslutning om at udrejse med sin familie. På denne baggrund må Flygtningenævnet i det hele afvise ansøgerens forklaring om konflikten med Taliban som baggrund for at søge asyl i Danmark.… Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Flygtningenævnet finder, at der heller ikke i forhold til ansøgeren er grundlag for opholdstilladelse som følge af hans bros asylmotiv (konsekvensstatus). Ansøgeren har endvidere gjort gældende, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter chikane fra den afghanske befolkning på grund af sit handikap. Flygtningenævnet bemærker, at uanset, at de øgenavne, som ansøgeren som følge af sit handikap er blevet kaldt i Afghanistan, er usympatiske og uforståelige, så udgør dette ikke grundlag for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkes endvidere, at det falder uden for Flygtningenævnets kompetence at tage stilling til meddelelse af opholdstilladelse af mere humanitært prægede årsager. Herefter kan hverken de generelle forhold for ansøgeren som handikappet i Afghanistan eller den sikkerhedsmæssige situation i landet i øvrigt begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/461/nke
