Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […] i [Paghman]-distriktet ved Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet han har skrevet kritiske artikler om Taliban. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han er uddannet journalist fra universitetet i Kabul, og at han efter endt uddannelse i 2010 begyndte at arbejde som ulønnet freelancejournalist. Han skrev blandt andet politiske artikler om den generelle situation i Afghanistan, ligesom han skrev om Taliban. Artiklerne er udgivet i trykte aviser, men findes ikke på internettet. Han modtog i januar 2012 den første telefoniske trussel fra Taliban, der truede ham med, at han skulle stoppe sit arbejde. Ansøgeren tog dog ikke truslen alvorligt, idet mange kolleger ligeledes modtog trusler af samme karakter. I august 2015, mens ansøgeren opholdt sig i Kabul, blev familiens hus i landsbyen […] angrebet af Taliban. Ansøgerens morbror orienterede ham efterfølgende om angrebet, idet han sagde, at Taliban havde været på bopælen og ved den lejlighed havde spurgt efter ansøgeren. På grund af denne hændelse flyttede ansøgeren hen til sin svigerfar. Han ansøgte endvidere om udstedelse af pas og visa til sig selv, hans ægtefælle og børn samt sin lillebror. Ansøgeren, ægtefællen og deres børn udrejste legalt af Afghanistan [i] november 2015, mens ansøgerens bror udrejste [i] oktober 2015. Flygtningenævnet har efter drøftelse med parternes repræsentanter besluttet at udskille den kvindelige ansøgers asylsag til selvstændig afgørelse. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om hans konflikt med Taliban ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har således forklaret noget usammenhængende, uoverensstemmende og udbyggende om en række centrale forhold vedrørende denne konflikt og de begivenheder, som konflikten skulle have medført. Han har således forklaret bl.a., at han under sit arbejde som journalist har skrevet flere kritiske artikler om Taliban, men forklaringen om disse artikler er helt udokumenteret. Ansøgeren har således forsømt at fremskaffe kopier af blot nogle af disse artikler og har forklaret noget overfladisk om bl.a. indholdet af disse. Han har endvidere forklaret usammenhængende om, at artiklerne, der blev skrevet i navnet ”[…]” eller ”[…]”, kunne henføres til ham, idet han under asylsamtalen [i] november 2016 og for nævnet har forklaret, at der kunne være mange med dette navn i Afghanistan. Han har tillige forklaret uoverensstemmende om de trusler, han angiveligt skulle have modtaget fra Taliban, idet han under oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2016 ifølge referatet har forklaret, at han i 2014 ikke modtog nogen trusler fra Taliban, mens han under asylsamtalen [i] november 2016 og for nævnet har forklaret, at han i 2014 modtog 3 til 4 trusler fra Taliban. Han har endvidere forklaret forskelligt og usammenhængende om, hvor han opholdt sig, efter Taliban opsøgte familiens hus i Paghman, idet han i asylansøgningsskemaet anførte, at han flygtede til sine svigerforældres hus og levede i skjul hos venner i Kabul, mens han under oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han skjulte sig i to måneder hos svigerforældrene. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren herom først, at han efter episoden boede et stykke tid hos svigerforældrene, hvorefter han tog hjem hos sin ven, idet han var bange for, at Taliban ville komme til svigerforældrene. Derefter tog han til sine svigerforældre igen. Senere under samme samtale forklarede han, at han kun boede hos sin ven i to dage og senere – foreholdt divergenserne i hans forklaringer – forklarede han, at han ikke overnattede hos sin ven, men kun opholdt sig der i to dage i dagtimerne. Ansøgeren har tillige forklaret forskelligt om, hvorvidt han efter den seneste trussel i september 2014 fortsatte med at skrive kritiske artikler om Taliban. Ifølge referatet fra asylsamtalen [fra] november 2016 har ansøgeren forklaret, at han fortsatte med at skrive kritiske artikler om Taliban efter modtagelsen af den sidste trussel, mens han for nævnet har forklaret, at han ophørte hermed. Ansøgeren har for nævnet desuden forklaret udbyggende om indholdet af navnlig den seneste trussel fra Taliban, idet han for nævnet – som noget nyt – har forklaret, at han under denne trussel blev meddelt, at der var afsagt en dødsdom over ham. Hertil kommer, at der er en række forhold i ansøgerens forklaring, som forekommer påfaldende, herunder at han angiveligt ikke skulle have meldt truslerne til politiet, og at han – selv om han anså truslerne for alvorlige – valgte at opholde sig i Afghanistan i mere end et år fra modtagelsen af den sidste trussel og i to måneder, efter Taliban havde opsøgt familiens hus. Det er endvidere påfaldende, at han med sit kendskab til farligheden af at skrive artikler om Taliban ikke valgte at skrive under pseudonym, ligesom det er påfaldende, at ansøgernes udrejse af Afghanistan skete samtidig med, at hans søster og dennes ægtefælle udrejste af Afghanistan, og at disse også har søgt asyl i Danmark, men tilsyneladende med et andet asylmotiv. Det er endelig påfaldende, at ansøgerens ægtefælles nationalitetsbevis ifølge udstedelsesdatoen (som nævnet anerkender kan være fejlbehæftet) er udstedt på et tidspunkt, der ligger forud for den begivenhed, som gav anledning til ansøgerens endelige beslutning om at udrejse med sin familie. På denne baggrund må Flygtningenævnet i det hele afvise ansøgerens forklaring om konflikten med Taliban som baggrund for at søge asyl i Danmark. Flygtningenævnet bemærker, at heller ikke de generelle forhold i Afghanistan, herunder den sikkerhedsmæssige situation i landet, i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/460/nke
