Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Logar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet han har afvist at samarbejde med dem. Derudover frygter ansøgeren kommandant […], idet hans kone har gjort tilnærmelser til ansøgeren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2011 fik arbejde som tjener på en base for udlændinge, der skulle udføre forskellige aktioner i […]-provinsen. Da ansøgeren havde arbejdet der i 10 til 11 måneder blev han en aften opsøgt af tre personer fra Taliban. De ville have ansøgeren til at putte nogle giftdråber i udlændingenes mad, hvilket ansøgeren nægtede, hvorfor de slog ham i nakken med en geværkolbe. Herefter besvimede ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle, bror og datter sov i et andet rum, men vågnede, da de hørte larm. Personerne fra Taliban sagde til ansøgerens ægtefælle, at de ville gøre familien noget, hvis de kontaktede nogen. Da ansøgeren vågnede igen var talibanerne væk. Omkring halvanden måned senere opsagde ansøgeren sit arbejde på basen. Én uge senere blev ansøgeren opsøgt af syv mænd fra Taliban, og de ville igen have ham til at hjælpe dem. Ansøgeren nægtede og sagde, at han ikke længere var ansat på basen. Herefter gik talibanerne igen, fordi de ville undersøge, om han arbejdede på basen. Omkring halvanden måned senere flyttede ansøgeren og hans familie til Kabul. I Kabul fik ansøgeren arbejde hos kommandant […]. [Kommandanten] havde tre ægtefæller og den ene, […], gjorde tilnærmelser til ansøger. Ansøgeren afviste hende hele tiden, idet han var gift. En dag i [vinteren] 2015 kom [kommandantens ægtefælle] hen til ansøgeren og omfavnede ham. Da hun omfavnede ansøgeren, faldt han med [kommandantens ægtefælle] ovenpå. I samme øjeblik kom kommandantens bodyguard, [som også var kommandantens ægtefælles bror], ind i rummet og så dem. [Kommandantens ægtefælle] sagde, at ansøgeren gjorde tilnærmelser til hende, hvorfor [kommandantens ægtefælles bror] slog ansøgeren og gjorde klar til at skyde ham. De to kæmpede om pistolen og [kommandantens ægtefælles bror] blev skudt, da pistolen gik af ved et uheld. Ansøgeren løb fra stedet, hentede sin familie og flygtede hjem til sin ægtefælles søster, hvor han skjulte sig i en til to dage. [Kommandanten] opsøgte ansøgerens svogre på deres arbejde, hvor han spurgte efter ansøgeren. Ansøgerens svogre sagde, at de ikke vidste, hvor ansøgeren var henne. Herefter udrejste ansøgeren af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse er hans svogre blevet opsøgt to gange af [kommandanten] og [kommandantens ægtefælles bror], hvor de har spurgt efter ansøgeren. Ansøgeren har ved mødets begyndelse i Flygtningenævnet oplyst, at han ikke generelt frygter Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet vil herefter alene forholde sig til ansøgerens asylmotiv, der knytter sig til hans frygt for [kommandanten]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring i henseende til dette asylmotiv til grund. Nævnet har helt overordnet lagt vægt på, at forklaringen fremstår som usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker herved, at det i sig selv må have formodningen imod sig, at en kvinde, der er gift med en højtstående kommandant, igennem en periode på halvandet til to år gør tydelige tilnærmelser til ansøgeren, ligesom ansøgerens forklaring om selve episoden må anses for usandsynlig. Nævnet finder det videre usandsynligt, at [kommandantens ægtefælles bror] straks ville skyde ansøgeren uden at give ham mulighed for at forklare situationen, navnlig når der henses til det oplyste om, at [kommandantens ægtefælle] fuldt påklædt angiveligt befandt sig ovenpå ansøgeren. Nævnet har i tilslutning hertil lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om episoden, idet han til første samtale med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han alene blev truet med en pistol, hvorefter han senere har forklaret, at der var et slagsmål, hvorved han kom til at skubbe til pistolen, der medførte, at et skud gik af, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at han greb fat med begge hænder om pistolen, inden den gik af og ramte [kommandantens ægtefælles bror]. Endvidere har han forklaret divergerende om optakten til episoden, idet han til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han sad og drak the, da [kommandantens ægtefælle] kom, mens han til asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun kom for at servere the for ham. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/455/col
