Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra landsbyen […], [i et distrikt i], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive fanget af Taliban, da de vil tvinge ham til at samarbejde. Til støtte herfor har ansøgeren forud for nævnets behandling forklaret, at han på en ukendt dato blev opsøgt af omring 20 personer fra Taliban, mens ansøgeren befandt sig på sin jord. Personerne sagde, at ansøgeren skulle samarbejde med dem, og at han skulle bære våben, hvilket ansøgeren nægtede. Herefter gik personerne fra Taliban og sagde, at de ville vende tilbage. Ansøgeren tog hjem og fortalte sine forældre, hvad der var sket. Herefter tog ansøgeren til Loghar, men personer fra ansøgerens landsby fandt ham og sladrede til Taliban, hvorfor ansøgeren vendte tilbage til sin landsby. Omkring fem dage senere opsøgte Taliban ansøgerens bopæl, men ansøgeren gemte sig. Ansøgerens far sagde til talibanerne, at ansøgeren var rejst, og at han ikke vidste, hvor ansøgeren var rejst hen. Omkring fem dage senere udrejste ansøgeren af Afghanistan. Efter ansøgerens udrejse har Taliban været på hans bopæl to gange for at spørge efter ansøgeren. Den sidste gang tog Taliban to af ansøgerens brødre med. Ansøgeren ved ikke, hvor brødrene befinder sig nu. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Forklaringen er præget af divergenser som ikke kan forklares med, at ansøgeren er analfabet. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han befandt sig, da Taliban opsøgte ham. Han har således forud for nævnsmødet forklaret, at han gemte sig på et værelse, da Taliban opsøgte hans bopæl anden gang, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke var hjemme. Ligeledes har han forklaret divergerende om, hvornår Taliban truede med at tage hans brødre som gidsler, idet han forud for nævnets behandling har forklaret, at truslen blev fremsat under det tredje besøg, mens han under nævnsmødet har forklaret, at Taliban truede med at tage brødrene under det andet besøg. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at han har forklaret divergerende om tidsforløbet. Ansøgeren har således forud for nævnsmødet forklaret, at der gik omkring halvandet år, efter han var vendt tilbage til landsbyen, inden Taliban henvendte sig, mens han under nævnsmødet har forklaret, at der alene gik omkring fem til seks måneder. Nævnet finder efter en samlet vurdering ikke at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan er i risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/454/col
