Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra [en by i], Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af en ukendt gruppe, idet han ikke har udført terrorhandlinger for dem. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han [i vinteren] 2015 blev kidnappet af en ukendt gruppe, som kørte ham til et for ansøgeren ukendt sted. To af personerne havde politiuniform på, og ansøgeren formoder, at mændene var fra Taliban eller en anden kriminel gruppe, da han ved, at politiuniformer ofte bliver misbrugt. Under tilbageholdelsen sagde de til ansøgeren, at de ville have ham til at placere magnetbomber i biler tilhørende højtstående personer, som den ukendte gruppe ville udpege for ansøgeren løbende. Ansøgeren havde adgang til disse biler, fordi han arbejdede ved en biludstyrs-forhandler, som havde kontrakt med forskellige myndigheder. Inden de lod ansøgeren gå, tog de et billede af ham og truede med at dræbe ham, hvis ikke han gjorde, som de sagde. Ansøgeren tog hjem til sin mor og fortalte, hvad der var sket. Moren kontaktede ansøgerens farbror, som mente, at ansøgeren ikke havde andre chancer end at udrejse. Ansøgerens farbror kontaktede en menneskesmugler, og ansøgeren udrejste straks herefter [i vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan i lighed med Udlændingestyrelsen lægge ansøgeren forklaring til grund. Nævnet finder således, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til [byen i], Kabul, risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder dog, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i en anden del af Afghanistan, eksempelvis Herat eller Mazar-e-Sharif. Nævnet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har fremstået moden og således som en person, der efter afgørelsen om ansøgerens alder må antages at være 19 år eller derover. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren er en arbejdsduelig ung mand med erhvervserfaring fra tidligere ansættelse i autobranchen, og at han efter det oplyste ikke har helbredsproblemer. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i forhold til Taliban må anses for uprofileret, og at der ikke er holdepunkter for en antagelse om, at han vil blive opsøgt af de samme personer udenfor [sit eget] område. Herefter lægger nævnet til grund, at ansøgeren må antages at være i stand til at etablere sig i en større by på et rimeligt niveau. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/453/col
