Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tajik og sunni-muslim fra […] i Takhar, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af de personer, som har slået hans far ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far blev slået ihjel af ukendte personer. Ansøgeren kom en dag hjem fra skole og så en stor folkemængde udenfor bopælen. Da ansøgeren gik ind i huset, fandt han farens lig. Ansøgeren besvimede og kom først til bevidsthed efter 20-30 minutter. Senere samme dag blev ansøgerens morbror kontaktet, og han ankom til bopælen næste morgen, hvor farens lig blev begravet. Morbroren sagde herefter til ansøgeren, at ansøgeren skulle udrejse af landet hurtigst muligt, da hans liv var i fare, og de flygtede derfor samme aften til byen Takhar. Herfra tog ansøgeren en bus til byen Nimroz, hvorefter han udrejste af hjemlandet. Ansøgeren er af sin morbror blevet oplyst om, at ansøgerens far havde modtaget trusselsbreve, før han blev slået ihjel, men ansøgeren har intet kendskab til, hvem hans far havde konflikter med. På det foreliggende grundlag lægger Flygtningenævnet i det væsentlige ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, men Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke personligt har haft nogen konflikter med myndigheder, grupper eller privatpersoner i hjemlandet, og at ansøgeren ikke har været indblandet i sin fars konflikt. Endvidere ved ansøgeren ikke, hvorfor hans liv skulle være i fare, og det beror alene på ansøgerens formodning, at han er i risiko for at blive slået ihjel af de personer, der har slået hans far ihjel. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke ved, hvem der har slået hans far ihjel, eller hvem faren har haft konflikter med. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Hvis ansøgeren ikke mener at kunne vende tilbage til sit hjemområde på grund af sin fars konflikt, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold et andet sted i Afghanistan, herunder i Kabul. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, der er sund og rask, er en ung mand i den arbejdsduelige alder, og som må anses for helt uprofileret. Selvom de generelle forhold og den sikkerhedsmæssige situation i Afghanistan, herunder i Kabul, er vanskelig, kan dette ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/45/JOL
