Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunnimuslim af trosretning fra [by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, som siden [efteråret] 2009 har efterstræbt ham, idet han har været sikkerhedsvagt for udlændinge på en base og senere var politimand i det afghanske politi. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han i perioden [nærmere angivet dato i efteråret] 2009 til [nærmere angivet dato i sommeren] 2011 var ansat som sikkerhedsvagt på militærbasen [navngiven militærbase] i Logar provinsen i Afghanistan. Ansøgeren blev ansat uden forudgående uddannelse af et privat firma. På et ukendt tidspunkt var ansøgeren i ildkamp med Taliban, der beskød basen. Efter at have arbejdet syv-otte måneder på basen modtog ansøgeren et trusselbrev fra Taliban, da han var hjemme på ferie hos sin familie. Ansøgeren nægtede at efterkomme opfordringen i trusselsbrevet om at ophøre med at arbejde for amerikanerne og i stedet tilslutte sig Taliban. Ansøgeren modtog ligeledes natbreve på bopælen fra Taliban. De var ikke rettet direkte mod ansøgeren, men var generelle trusselsbreve. Efter sit arbejde på basen gemte ansøgeren sig hos en ven i Kabul i omkring et år, hvor han tilbragte tiden med at arbejde som arbejdsmand under byggeriet af sin vens hus. I 2013 deltog ansøgeren i et omkring fire måneder langt politikursus i [by] i Pakitia provinsen, hvorefter ansøgeren straks påbegyndte at arbejde som politibetjent. På en ukendt dato, tre måneder efter ansættelsen, mødte ansøgeren tilfældigt sin far på et marked i [by]. Faren fortalte, at familien havde modtaget endnu et trusselsbrev rettet mod ansøgeren. Heri stod, at ansøgeren ikke havde efterkommet ordren i det første trusselsbrev. Ansøgeren rev trusselsbrevet i stykker. Fire-fem måneder herefter angreb en selvmordsbomber den politistation, hvor ansøgeren arbejdede, hvorved ti personer blev dræbt. En dag, hvor ansøgerens ven skulle købe en mobiltelefon på markedet sammen med ansøgeren, stoppede ansøgeren en mistænkelig mand, som han visiterede, hvorved han fandt mandens mobiltelefon. Af denne fremgik det, at manden havde sendt en lykønskning til talebaneren [A] for det veludførte selvmordsangreb. Manden og [A] blev efterfølgende hver især idømt 10 års fængsel. På et ukendt tidspunkt blev politistationen endnu engang udsat for et selvmordsangreb, hvorved 25 politifolk blev dræbt. Fire vagter på politistationen blev herefter fængslet. På en ukendt dato besøgte ansøgerens ven de fire vagter, og ved denne lejlighed fremsatte den mistænkelige mand fra markedet og [A] trusler mod ansøgeren. Ansøgeren blev følgelig bange og besluttede sig for at tage hjem til sit hus, hvor han så en mistænkelig person. Da ansøgeren kom hjem, fortalte ansøgerens far ham, at to talebanere to dage forinden havde været på bopælen, hvor de havde slået faren. Ansøgeren flygtede fra huset. Dagen efter oplyste ansøgerens far ansøgeren, at der kort efter, at ansøgeren var flygtet, igen var kommet to talebanere og havde spurgt efter ansøgeren, ligesom de igen havde slået faren. Fem dage senere udrejste ansøgeren. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring må tilsidesættes idet den på væsentlige punkter selv i lyset af visse tolkeproblemer indeholder divergenser og er udbyggende. Efter forklaringen for nævnet er et af hovedasylmotiverne konflikt med Taliban i forbindelse med ansøgerens anholdelse af et medlem, ligesom hans flugt blandt andet var forårsaget af et bombeangreb på hans base med 25 dræbte. Disse omstændigheder ses ikke nævnt i ansøgerens asylskema. Endvidere har han forklaret divergerende om længden af det tidsrum, der gik fra hans ophør med at arbejde for de amerikanske styrker, til han begyndte sin uddannelse hos politiet. Divergenserne dækker over et tidsrum på mere end et år. Hans forklaring har i øvrigt på en række punkter virket afglidende og ikke selvoplevet. Det bemærkes endvidere, at en del af episoderne ligger adskillige år tilbage i tiden. På denne baggrund finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/447/MJM
