Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Ansøgeren er mindreårig. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren kender ikke sin etnicitet og er sunni-muslim fra […], Nangahar provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at ansøgerens stedmor vil slå ham ihjel. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at en mand fra koranskolen vil finde ansøgeren og tage ham tilbage til koranskolen, hvor han vil blive tvunget til at modtage undervisning og våbentræning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far på et ukendt tidspunkt giftede sig efter ansøgerens mors døde. Ansøgerens stedmor slog både ansøgeren og ansøgerens to yngre søstre og behandlede dem ikke godt, og ansøgerens far var narkotikamisbruger. På et ukendt tidspunkt besluttede ansøgeren sig for at stikke af hjemmefra. Ansøgeren mødte derefter en mand, som kørte ansøgeren til en koranskole, hvor ansøgeren opholdt sig i omkring en måned. På koranskolen blev ansøgeren undervist i koranen, og folk på skolen talte om hellig krig og jihad. De andre drenge på skolen modtog våbentræning, men ansøgeren ønskede ikke at lære at bruge våben eller at begå jihad, da han ønskede sig et bedre liv, hvorfor ansøgeren flygtede fra koranskolen. Under ansøgerens flugt fra koranskolen mødte ansøgeren en mand, som kørte ansøgeren tilbage til udkanten af ansøgerens landsby. Herfra fandt ansøgeren hjem til sin moster, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse fra Afghanistan. Ansøgeren valgte at udrejse, fordi ansøgerens moster var bange for, at ansøgerens far ville finde frem til ansøgeren, hvis ansøgeren blev hos mosteren. Indledningsvis bemærkes, at det på grundlag af ansøgerens fremtræden i Flygtningenævnet og dennes svar på de stillede spørgsmål kan lægges til grund, at ansøgeren har den fornødne modenhed til at medvirke i en nævnsbehandling. Flygtningenævnet tiltræder derfor Udlændingestyrelsens afgørelse [fra vinteren] 2016 om modenhed. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet kan Flygtningenævnet i det væsentlige, ligesom Udlændingestyrelsen, lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at forklaringen omfatter sådanne forhold, der kan anses for asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. For så vidt angår den del af asylmotivet, der angår ansøgerens frygt for stedmoren, finder nævnet, at forholdet ikke har en sådan karakter og intensitet, hvorefter betingelserne for asyl er opfyldt. Der henses til, at ansøgeren har kunnet forlade hjemmet, selvom han og hans søstre er blevet slået af stedmoren, og uanset at de er blevet truet med at blive slået ihjel. Forholdene i hjemmet har stået på i længere tid, og truslerne er ikke blevet effektueret. Ansøgeren er ikke blevet opsøgt af sin familie, efter at han forlod hjemmet. Vedrørende ansøgerens forklaring om sit ophold på koranskolen, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren på denne baggrund konkret og reelt er forsøgt rekrutteret af Taliban. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren aldrig har deltaget i våbentræningen på skolen, og at han ikke mod sin vilje er blevet tvunget hertil. Ansøgeren er ikke blevet udsat for repressalier af nogen art, fordi han ikke ville deltage i våbentræningen. Ansøgeren er heller ikke blevet udsat for trusler, fordi han nægtede at lære at håndtere et våben, og der er ikke i den anledning blevet iværksat særlige foranstaltninger over for ansøgeren. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren har kunnet forlade koranskolen til fods, og at han herefter igennem længere tid har opholdt sig hos sin moster uden at blive opsøgt af Taliban. Det fremgår endvidere af ansøgerens forklaring, at de andre drenge kunne lide at være på koranskolen, og at ansøgeren og drengene ikke var spærret ind på skolen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at nogle af drengene på et tidspunkt blev iført selvmordsveste og ført med mændene fra koranskolen til grund. Der henvises til, at ansøgeren ikke tidligere under sagen har forklaret herom, og at forklaringen på dette punkt fremstår uddybende og utroværdig. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/446 lrn
