Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og shiamuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror på grund af en jordkonflikt mellem farbroren og ansøgerens far. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far på et tidspunkt købte noget landbrugsjord, som ansøgerens farbror krævede, at ansøgerens far skulle dele med ham. Ansøgerens far anmeldte konflikten til myndighederne, hvorefter retten besluttede, at ansøgerens farbror ikke havde ret til jorden. Herefter henvendte ansøgerens farbror og hans sønner sig på ansøgerens families bopæl, og de udsatte ansøgerens far for fysiske overgreb. Ansøgerens far døde efterfølgende af sine kvæstelser. Herefter forsøgte ansøgerens farbror at overtale ansøgerens mor til at gifte sig med ham, så han kunne overtage jorden. Ansøgeren, hans mor og søstre opholdt sig efterfølgende i Pakistan. Herefter tog ansøgeren ophold i Iran, hvorfra han udrejste til Europa. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om farens konflikt med farbroren, der førte til, at ansøgeren i en alder af syv-otte år sammen med sin mor og søskende rejste til Pakistan, til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at der fortsat består en konflikt med farbroren, og at farbroren eller dennes børn skulle gøre ansøgeren fortræd ved en tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet lægger vægt på, at der ikke foreligger oplysninger, der støtter dette. Tværtimod ligger konflikten langt tilbage i tid, og ansøgeren har forklaret, at hverken han, ansøgerens mor eller søskende har været i Afghanistan, siden de udrejste, og at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han ikke har modtaget oplysninger om farbroren. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han vil gøre krav på sin fars jord ved en tilbagevenden til Afghanistan, idet den tilhører ham, og at han ikke glemmer det hele, fordi hans far blev slået ihjel på grund af jorden, ligesom han har forklaret, at han vil være nødt til at skaffe en ny fødselsattest, hvis han vender tilbage til Afghanistan, og i den forbindelse vil familiemedlemmerne blive kontaktet. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren som asylmotiv ved oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har forklaret, at han er bange for at stå ansigt til ansigt med sin farbror, og at ansøgerens forklaring om, at han vil gøre krav på sin fars jord, derfor er udbyggende og konstrueret. Det beror endvidere alene på ansøgerens formodning, at myndighederne vil kontakte ansøgerens farbror. Flygtningenævnet er opmærksom på Dansk Flygtningehjælps temarapport fra oktober 2017 ”Tilbagevenden til Afghanistan”, men nævnet finder, at hverken oplysningerne heri eller baggrundsoplysningerne om den generelle situation i Afghanistan kan føre til et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/445/CMA
