Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [mindre by], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af [A’s] familie, idet de vil have blodhævn over ansøgeren. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet af de afghanske myndigheder, både fordi han har slået en politimand, og fordi han har slået [A] ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han slog [A] ihjel i forbindelse med, at [A] og [B] kom op at skændes, og [A] truede [B] med en pistol. De befandt sig på dette tidspunkt i en båd mellem Afghanistan og Tajikistan. [A] affyrede flere skud mod [B], og ramte ham i benet. Ansøgeren slog i den forbindelse [A] i tindingen med en paddel, så han faldt i vandet og druknede. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for myndighederne oplyst, at han slog politimanden og stak af fra ham, da han ville arrestere ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren skulle påtage sig et arbejde med [A] uden at få betaling herfor, og uden at have en egentlig funktion. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at en politimand tager ud for at anholde en formodet narkosmugler og mulig drabsmand. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om væsentlige detaljer i sit asylmotiv. Han har i asylskemaet forklaret, at han var nødt til at drukne [A], at han kom i konflikt med ham, og at han kastede ham i floden. Han har efterfølgende, herunder til nævnsmødet forklaret, at han slog [A] i selvforsvar og at [A] som følge heraf, faldt i floden og druknede. Han har for nævnet forklaret, at han ikke var i konflikt med [A], men at en tredjeperson og [A] diskuterede. Han har endvidere forklaret, at [A] ikke rettede pistolen mod ansøgeren, og at han ikke fremsatte trusler eller lignende. Han har ligeledes forklaret divergerende om, hvor langt han svømmede ind til bredden, og om han forud for samarbejdet med [A] var klar over, at denne smuglede narko. Endelig har han forklaret divergerende om, hvornår han mødte sin kæreste [C], og om hvem der friede for ham anden gang. På baggrund af ovennævnte usandsynligheder og divergenser, samt da ansøgeren ikke har forklaret detaljeret og selvoplevet tilsidesætter Flygtningenævnet hans forklaring. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort at han ved tilbagevenden til Afghanistan vil risikere forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller i konkret og individuel risiko for overgreb jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2017/444/CHA
