Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hazara og ikkepraktiserende shiamuslim fra [S] i Balkh Provinsen, Afghanistan. Som seksårig flyttede han med sin familie til Kabul. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel, idet han frafaldt islam i 2014. Fem dage inden udrejsen af Afghanistan i [efteråret] 2015 sad ansøgeren derhjemme og drak whisky, da hans fætter og fire af fætterens venner kom for at tage ansøgeren med i moskéen. Ansøgerens fætter blev sur på ansøgeren over, at han drak whisky på den hellige dag, Ashura. Ansøgeren fortalte fætteren, at han ikke var troende muslim længere og ikke ville med i moskéen. Fætteren truede derefter ansøgeren, hvorefter fætteren og de fire venner forlod ansøgeren. Fire dage senere blev ansøgeren anholdt på sin bopæl af politiet og ført til Ministeriet for Pilgrimme og Religionsanliggender. Her blev ansøgeren slået og truet, fordi han var frafalden. Han fik at vide, at han ville blive henrettet. Ansøgeren blev dernæst ført til en politistation, hvor han blev udsat for vold af to personer. Ansøgeren blev om aftenen ført til et nyt sted, hvor hans far ventede. Ansøgeren fik derefter lov til at gå. Ansøgeren udrejste samme aften af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende, ligesom centrale dele af forklaringen forekommer utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, at han er blevet dømt til døden som følge af, at han har drukket whisky under ramadanen. Han har således ikke nævnt noget om dødsdommen i asylskemaet eller under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016. Først under samtalen i Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2017 oplyste ansøgeren, at han er blevet dømt til døden. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet har fremlagt en kopi af dommen, kan ikke føre til et andet resultat, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at udsætte sagen på en ægthedsvurdering af denne, idet det fremgår af det foreliggende baggrundsmateriale, at falske dokumenter er udbredte i Afghanistan. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han drak whisky om formiddagen på familiens bopæl, og mens der var uhindret adgang til det lokale, hvor han opholdt sig, ikke er troværdig, ligesom det forekommer utroværdig, at ansøgerens fætter netop denne dag, hvor der efter ansøgerens forklaring var forløbet ca. 10 måneder siden, han sidst havde været i moskeen, skulle forsøge at få ansøgeren med i moskéen. Ansøgeren har desuden forklaret udbyggende om sin families forhold. Han har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke har haft kontakt til sin familie og derfor ikke ved, om de har haft problemer efter hans udrejse. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at han ca. en måned efter, at han ankom til Danmark fik kontakt til sin bedste ven via Facebook, og at vennen, der bor 10 minutters gang fra ansøgerens bopæl i Afghanistan, har oplyst, at ansøgerens familie ikke længere bor på adressen, men at han ikke ved, hvor de opholder sig. Uanset oplysningerne om ansøgerens hidtidige levevis i Afghanistan, herunder at han […] ikke kom jævnligt i moskeen […], finder Flygtningenævnet på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2017/441/MKT
