Nævnet meddelte i februar 2017 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim og født i landsbyen […],[…]-distriktet, Kunar-provinsen i Afghanistan. Ansøgeren har senest boet i […]-distriktet i Nangarhar-provinsen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, der truet ham som følge af sin ansættelse som officer i Afghan National Army (ANA). Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han [i] 2011 blev optaget på [navngiven officersskole i Afghanistan] som artillerist. Under uddannelsen deltog ansøgeren i aktiv tjeneste, idet han passede kommunikationen mellem forskellige enheder. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han ikke har deltaget i egentlige kamphandlinger. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt henvendte en person ved navn […] sig til ansøgeren, idet han truede med, at ansøgeren ville få problemer, såfremt han ikke indstillede sit arbejde for de vantro. [Den pågældende persons] arbejde bestod i at videregive oplysninger til Taliban. Ansøgerens ven, […], oplyste ansøgeren, at han risikerede at blive dræbt, idet han var officer uddannet inden for efterretningstjenesten. Endvidere modtog ansøgeren flere trusselsbreve på bopælen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle indstille sit arbejde for de vantro. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt tidligere end september 2013 indstillede ansøgeren sin militære karriere. [Navngiven dato i] september 2013 sprang en bombe foran ansøgerens hus, hvorved ansøgerens fætters søn blev dræbt. Da telefonen kort efter ringede, sagde en for ansøgeren ukendt person, at bomben var første gave til familien, hvorefter personen sagde, at ansøgeren skulle indstille sit arbejde med myndighederne. Ansøgeren opfattede dette opkald som en trussel på grund af sin ansættelse som officer. Samme dag under begravelsen af fætterens søn og tre dage senere, under en ceremoni for den dræbte, ringede telefonen igen. Ansøgeren var ikke bekendt med indholdet af denne samtale. I den efterfølgende tid modtog ansøgerens familie omkring fem til ti telefoniske trusler. Ansøgerens familie anmeldte truslerne hos efterretningstjenesten i […], som ikke kunne hjælpe ud over at oplyse, hvorfra opkaldene var kommet. Omkring en måned efter bombesprængningen flyttede ansøgeren og hans familie to gange til andre distrikter i […]. I august 2014 udrejste ansøgeren illegalt af Afghanistan. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens familielære relationer til grund, herunder at personer fra ansøgerens familie har været aktive i det tidligere kommunistiske styre i Afghanistan. Nævnet kan endvidere lægge til grund for sagen, at ansøgeren i en periode på omkring halvandet år har haft ansættelse ved det afghanske militær og efterretningstjeneste, og at han der opnåede rang af 2. løjtnant. Nævnet bemærker, at ansøgeren i sit asylskema har oplyst, at der skete en bombesprængning ved hans hus, hvorved et familiemedlem blev dræbt. Han har endvidere oplyst, at de, der placerede bomben, ringede efterfølgende og sagde, at det var den første gave til dem. Ansøgeren har fastholdt disse forklaringer ved de efterfølgende samtaler i Udlændingestyrelsen og for nævnet. Ansøgeren har under samtalerne i Udlændingestyrelsen forklaret om yderligere trusler, dels skriftlige og dels telefoniske. Nævnet kan konstatere, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer samt at han har udbygget sin forklaring. På baggrund af det indtryk, nævnet har fået under nævnsmødet, samt ved læsning af referaterne fra møderne i Udlændingestyrelsen og på baggrund af det fremlagte journalnotat fra cand.psych Patricia Salinas, kan nævnet ikke udelukke, at ansøgerens psykiske tilstand kan være årsag til, at han dels glemmer nogle mindre væsentlige oplysninger, dels bytter rundt på forskellige episoder. Nævnet bemærker, at nævnet er opmærksomt på, at ansøgeren fra første samtale i Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er forvirret og husker dårligt som følge af de forhold, han har været udsat for. Efter en samlet vurdering kan nævnet således ikke tilsidesætte ansøgerens forklaring, hvorfor nævnet finder, at han har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel og konkret risiko for overgreb som anført i udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Idet ansøgeren som officer og ansat i efterretningstjenesten i den afghanske nationalhær, da han har været udsat for et konkret bombeattentat, og da familien er kendt for at støtte kommunister, finder nævnet, at han er profileret i en sådan grad, at han ikke med sikkerhed kan opnå tilstrækkelig beskyttelse i andre dele af Afghanistan. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2017/44/nke
